Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
December
2024
14
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Guld- og sølvmedaljer til Danmark lørdag aften i Barcelona


03-08-2013 21:00:00:
Af: Nora Thomsen

Jeanette Ottesen Gray er verdensmester i 50 m butterfly og sølvmedalje til Lotte Friis i 800 m fri.


Det blev, som ventet, en fantastisk spændende VM-svømmefinaleaften i Barcelona set med danske øjne – og resultaterne blev fantastiske i samme grad.

Jeanette Ottesen Gray formåede at svømme sig helt til tops i 50 m butterfly og er således nu verdensmester på denne distance i den danske rekordtid 25,24.
Et perfekt svømmet løb hvor alt bare lykkedes for den 25-årige dansker, der formåede at sætte konkurrenterne til vægs på de 50 meter.
Sølvmedaljen blev her svømmet hjem af den kinesiske svømmer, Ying Lu, i tiden 25,42.
Bronze til Ranomi Kromowidjojo, Holland, i tiden 25,53.
Stort tillykke til hele SvømmeDanmarks verdensmester, Jeanette Ottesen Gray fra Lyngby Svømmeklub/NTC.

Aftenens anden danske medaljevinder blev Lotte Friis, der i 800 m fri finalen formåede at svømme sølvmedaljen hjem i tiden 8.16,32.
Svømmeren fra Sigma Swim Allerød svømmer her et meget modigt og flot løb, hvor hun forsøger at holde føringen over konkurrenten Katie Ledecky fra USA. Og det lykkes helt frem til 600 meter, hvor amerikaneren desværre begynder at stikke af. I mål bliver Katie Ledecky noteret for den nye verdensrekordtid 8.13,86.
Et absolut stærkt løb af danske Lotte Friis, der udviste mod og styrke og formåede at svømme sin anden VM-sølvmedalje hjem ved disse mesterskaber. Således er danskeren også indehaver af sølvmedaljen i 1500 m fri.
Bronzemedaljen blev her svømmet hjem af Lauren Boyle, New Zealand, i tiden 8.18,58.

Danmark var også med i to semifinaler lørdag aften.

I 50 m brystsvømning semifinalen præsterede Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, en markant forbedring af sin egen danske rekord på distancen med ikke mindre end 43/100 sekunder i tiden 30,57. Et virkelig flot løb af danskeren, der her viser, at hun nu også har topfart på den korte distance, som ellers ikke udgør danskerens primære løb.
I aftenens semifinaler rakte tiden til en fin samlet sjetteplads og vi kan nu glæde os til at følge danskeren i finalen på denne distance søndag aften.
Hurtigste svømmer i semifinalerne blev i øvrigt den litauiske svømmer, Ruta Meilutyte, der her formåede at sætte verdensrekord på distancen i den stærke tid: 29,48.

Oven på Jeanette Ottesen Grays kraftpræstation i 50 m butterfly måtte hun endnu engang i konkurrence i lørdagens finaleafsnit. Således fik vi et gensyn med den nykårede verdensmester da der stod 50 m fri semifinaler på programmet.
Trods en krævende fysisk og mental præstation tidligere på aftenen, formåede Lyngby svømmeren at forbedre sin egen danske rekord på denne distance med 7/100 sekunder i tiden 24,54. Tiden rakte til en samlet flot tredjeplads, og vi kan nu glæde os til at følge danskeren i finalen i 50 m fri, som svømmes søndag aften.

Også Pernille Blume var med i 50 m fri semifinalerne lørdag aften. Det blev her til en rigtig stærk præstation af den unge dansker fra Sigma Swim Birkerød/NTC i den personlige rekordtid 25,01. Tiden resulterede i en samlet rigtig flot placering som nummer 10.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

I morgen, søndag, er der ingen dansk deltagelse i indledende afsnit. Til gengæld har vi opsamlende to danske svømmere med i finaleafsnittet, der, som altid, begynder klokken 18.00.
Det er Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, i finalen i 50 m brystsvømning og Jeanette Ottesen Gray, Lyngby/NTC, i finalen i 50 m fri.

Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, som kan kontaktes på mobil: 2920 6160. Dansk Svømmeunion anbefaler at ringe fremfor at sms’e sportschefen, da der synes at være lidt forsinkelser på modtagelsen af disse.  



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.