Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Jeg er godt på vej mod OL”


14-06-2016 15:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Daniel Skaaning var med ved Mare Nostrum i Canét, hvor han blandt andet satte PR på 100 fri. Det ser derfor godt ud, og nu gælder det hård træning frem mod OL.


Det tegner godt for OL-svømmeren frem mod det helt store højdepunkt i august måned. Daniel Skaaning (STT/VAT CPH/NTC) var nemlig med, da fire danske svømmere deltog ved Mare Nostrum i Canét den 8. og 9. juni, og her kunne han blandt andet sætte en overraskende PR på 100 fri på 50.40. En rekord der siden 2011 har lydt på 50.54.

 

- Jeg synes overordnet set, at mine præstationer ved Mare Nostrum var ok, fortæller Daniel. Jeg var meget overrasket over min PR i 100 fri. Det er to år siden, at jeg sidst svømmede under 51 sekunder, så det er meget positivt.

 

Daniel Skaaning er som bekendt én af de fire drenge, der er blevet udtaget til at skulle repræsentere Danmark ved OL i holdkappen 4x200 fri for herrer. Sammen med Anders Lie (Farum Svømmeklub/USA), Søren Dahl (Herlev Svømning/USA) og Magnus Westermann (Herlev Svømning/NTC) skal Daniel Skaaning ud og forsvare de røde og hvide farver i Rio – og det er noget, der arbejdes hårdt frem mod.

 

- Jeg er godt på vej mod OL, men der mangler stadig rigtig mange hårde timers træning. Jeg er lige sat lidt tilbage med tilbagevendende skulderproblemer, men til gengæld arbejder jeg ekstra meget på mine ben, fortæller Daniel og fortsætter:

 

- Der er ikke det store hokus pokus i træningen frem mod OL. Den er benhård, og det betaler sig forhåbentlig til OL. Jeg skal bare passe på min krop i processen og sørge for at holde mig skadesfri.

 

Som en del af forberedelserne for OL-svømmerne bliver DM på langbane afviklet fra den 30. juni til den 3. juli i Herning Svømmeklub. Dette stævne skal for netop OL-svømmerne fungere som et godt optaktsstævne før den helt store begivenhed i august, hvor hele truppen tager til Rio.

 

- Vi kommer de næste par uger til at arbejde med at vende kroppen til at håndtere mælkesyren. Altså rigtig hård træning, så DM bliver en del af den proces, fortæller Daniel om træningen op til netop DM på langbane.

 

Da Daniel til sidst bliver spurgt ind til forventningerne til OL, er svaret klart:

 

- Jeg glæder mig som en lille dreng til juleaften. OL er den konkurrence, som man vil være til. Det er det, man lægger så mange timer og hårdt arbejde i for at være til, så det bliver en speciel, men fantastisk følelse, slutter OL-svømmeren af.

 

Tak til Daniel Skaaning for interviewet!

 

Foto: Patrick Kraemer.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.