Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
December
2024
Svømning - Svømmetider
Berns X-mas challenge, Faaborg

Bernstorffsminde Efterskole, svømmehal
12
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Ny KVIK-træner vægter faglig og personlig udvikling højt


26-10-2017 13:00:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Nikolaj Skovmose skiftede i sommers sin trygge vestjyske tilværelse ud med nye, lærerige og ikke mindst udfordrende forhold i KVIK Kastrup.


Tilbage i 2015 blev han af Dansk Svømmetrænersammenslutning (DSTS) nomineret til årets juniortræner, i år kunne han se sit navn på DSTS’ liste over nominerende til årets Årgangs-/juniortræner, og i sommers skiftede Nikolaj Skovmose så tilværelsen i det vestjyske ud med en ny adresse i det københavnske. Årsagen til trænerskiftet, som skete sidst på sommeren, skal findes i den passionerede svømmetræners ønske om fortsat at udvikle sig.

 

- Som træner har jeg aldrig lagt skjul på mine ambitioner og mål om at videreudvikle mig. Jeg er 32 år, og jeg har blot været cheftræner i fem år. Jeg vil rigtig gerne fortsætte med at være træner mange år endnu, og for jeg fortsat kan være det, er jeg naturligvis klar over, at jeg skal fortsætte med at udvikle mig, få mere erfaring og hele tiden lære nyt, siger Nikolaj Skovmose og uddyber.

 

- Jeg gik dog ikke med et decideret ønske, om at det hele skulle ske i sommers. Det var bestemt ikke et krav, at jeg skulle væk fra Holstebro Svømmeclub, men da KVIK Kastrup kom på banen, og jeg fik muligheden for at blive en del af trænerteamet, var tilbuddet simpelthen for godt til, at jeg kunne tillade over for mig selv at sige nej.

 

- Når det er sagt, skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg har været sindssyg glad for at være i Holstebro Svømmeclub, og jeg synes virkelig, at jeg og resten af teamet har formået at flytte svømmeklubbens niveau og hæve barren for, hvad der er muligt i Holstebro. Og jeg følger naturligvis stadig svømmerne og klubben tæt.

 

Trænerjobbet i KVIK Kastrup skal ifølge Nikolaj Skovmose være med til at dygtiggøre ham. 

Foto: Privatfoto

 

Foruden sin lange og flotte historie, er KVIK Kastrup i dag en af landets bedste svømmeklubber. En af grundene til det er, ifølge Nikolaj Skovmose, at svømmeklubben har et velsmurt system, og derudover råder svømmeklubben over en af landets mest erfarne svømmetrænere i form af Niels-Jørgen Jørgensen, som Nikolaj Skovmose har glædet sig til at arbejde sammen med.

 

- Selvom Niels-Jørgen og jeg nok ikke tænker svømning på helt samme måde, så er jeg helt sikker på, at han kan lære mig noget nyt og vise mig nye måder at se svømningen fra. Da jeg kom lidt skævt ind i sæsonen, fungerer jeg i øjeblikket som assistent på førsteholdet, hvor jeg har rig mulighed for at sparre med Niels-Jørgen, hvilket jeg sætter utrolig stor pris på.

 

Som cheftræner i Holstebro, forklarer den nye KVIK-træner, at han som en naturlig del fik flere og flere opgaver uden for basinnet i takt med, at svømmeklubben og svømmerne rykkede niveau.

 

- Jeg håber, at skiftet til KVIK Kastrup kan være med til, at jeg igen kan fokusere på at dygtiggøre og udvikle mig som træner samtidig med, at jeg får mere tid sammen med svømmerne, hvorved jeg kan være med til at udvikle dem og klubben til det næste niveau, siger Nikolaj Skovemose og forklarer om sin nye rolle.

 

- Jeg skal være med til at videreudvikle svømmerne, specielt med fokus på juniorerne, hvilket i sidste ende gerne skulle ende med kvalifikation til NJM og EJM. Derudover skal jeg være med til at klæde svømmerne på, så de bliver klar til at tage det næste skridt, som Niels-Jørgen og vi andre trænere mener, vi skal bevæge os henimod.

 

Selvom Nikolaj Skovmose tidligere har været vant til at skulle tage den endelige og sidste beslutning selv, hilser han det større trænersetup i KVIK velkommen. Han forklarer, at trænerne dagligt diskuterer med hinanden og provokerer hinandens tanker, hvilket er med til at få det bedste frem og udvikle måden, hvorpå tingene bliver gjort. Her har den nye træner blandt andet bemærket, hvor vigtig hans argumentation og kommunikation er, da der nu er en del flere, som skal overbevises i forhold til at træffe beslutninger.

 

- Både fagligt og socialt er min flytning og mit skifte startet rigtig godt, men jeg må også erkende, at der står forskel på Vestjylland kontra København. I løbet af dagen kan jeg nu sætte tid af til at spise frokost med trænere fra andre klubber, uden at jeg skal køre en halvanden time frem og tilbage. Det er rigtig rart at være kommet geografisk tættere på ligesindede trænere, hvilket er en mulighed, som jeg bestemt har tænkt mig at udnytte.

 

- Derudover har både klub og svømmere taget rigtig godt i mod mig, hvilket naturligvis også har gjort det hele meget nemmere.

 

SvømmeSport takker Nikolaj Skovmose for interviewet. 



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.