Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Anders Jensen bliver elitechef i MK31


10-06-2020 10:13:39:
Af: Klaus Bach Christensen

Svømmeklubben MK31 har netop annonceret, at Anders Jensen tiltræder som elitechef med start pr. 1. august 2020.


Dansk Svømmeunion har modtaget følgende pressemeddelelse fra Svømmeklubben MK31:

 

Anders Jensen ansat som elitechef i Svømmeklubben MK31

 
Den 1. august 2020 starter Anders Jensen som elitechef i Svømmeklubben MK31
 
Anders Jensen kommer fra en stilling som cheftræner i VAT Copenhagen, hvor han de seneste 7 år har trænet de bedste svømmere i startfællesskabet og opnået mange flotte nationale og internationale resultater, samt udtagelser af svømmere til: NJM, NM, EJM.
 
Han har derudover også selv været udtaget som træner til EM på kortbane 2 gange sammen med Svømmeklubben MK31’s egen Josefine B. Pedersen.
 
Anders Jensen har en lang trænererfaring fra arbejdet i VAT Copenhagen. Han startede sin karriere i 2013 i Michigan, USA, som gruppe ansvarlig træner for 1. holdet i klubben Heart of the Hills.
 
I september 2013 kom han hjem til Danmark og var assistenttræner for VAT Elite, og blev senere, i august 2017, cheftræner for startfællesskabet. Her havde han det daglige ansvar for VAT Elite, samt udviklingsarbejdet med VAT2.
 
Udover flere års trænererfaring har Anders Jensen også selv svømmet i mange år på højt niveau og er stadig indehaver af den Danske og Nordiske Rekord i 200 ryg på kortbane, samt Danske rekord på 100m ryg på kortbane. Rekorder der alle har stået i over 10 år.
 
Anders Jensen startede selv sin svømmekarriere i Svømmeklubben MK31, så man kan sige at han nu kommer tilbage til sine "rødder".
 
Anders Jensen tiltræder som elitechef i MK31 fra den nye svømmesæson.
Foto: Svømmeklubben MK31
 
"Svømmeklubben MK31 ser frem mod en ny og spændende tid, hvor vi fra august 2020 intensiverer elitesatsningen i klubben, som Anders Jensen vil stå i spidsen for. Pernille Juel fortsætter sit gode arbejde som cheftræner, og sammen vil de to kompetente trænere stå for den daglige træning af det nye Elitehold, hvor Anders Jensen tillige skal stå for arbejdet med vores nye High Performance gruppe, Elite+.
 
Anders Jensen og Pernille Juel er stærke kapaciteter vi får på bassinkanten i forhold til vores eliteholdsvømmere og vores eliteudviklingsarbejde. Vi glæder os til samarbejdet, der helt sikkert styrke vores dygtige svømmeres muligheder på såvel det internationale plan.”, udtaler Svømmeklubben MK31´s ledelse.
 
”Svømmeklubben MK31 har i mine øjne altid været en velfungerende klub med stærke og sunde værdier, og tradition for at skabe dygtige svømmere med gode resultater. Jeg glæder mig utroligt meget til at være med til at skabe nogle nye rammer med et internationalt niveau for øje.
 
Det er tydeligt for mig at der i Svømmeklubben MK31 er en gruppe af dygtige frivillige og ansatte, som både har evnerne og viljen til at arbejde sammen om at løfte klubben til nye højder. Jeg er sikker på at Pernille, jeg og de dygtige konkurrencetrænere i MK31, sammen kan videreføre det gode arbejde som klubben, med Pernille i spidsen, står for.
 
Vi glæder os til at se hvor vi kan føre MK31 hen i de kommende år. ” udtaler Anders Jensen.
 
Pernille Juel byder ligeledes Anders Jensen velkommen til klubben:
”Jeg glæder mig virkelig meget på egne, svømmernes og ikke mindst klubbens vegne at Anders kommer til MK31. Det bliver et godt samarbejde mellem Anders, mig og resten af trænerstaben, og vi har allerede i processen været gode til at afstemme forventninger og definere vores roller ift. hinanden og klubben.
 
Vi vil i samme retning og har overordnet de samme værdier og syn på hvorledes træningen skal foregå, så vi kan tilbyde vores bedste svømmere lidt mere end før og forhåbentlig udvikle endnu flere gode svømmere med international svømning som mål.”
 
Sportslige hilsner
Svømmeklubben MK31´s bestyrelse


 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.