Ny årgangstræner til AGF
23-07-2013 12:05:00:
Af: Anna Birkbak
Morten Riemenschneider skal fra den kommende sæson stå på kanten for AGF's unge talenter.
Mads Hjort, der også er skribent her på SvømmeSport, har indtil for kort tid siden fungeret som årgangstræner i AGF. Han har dog taget imod jobbet som ny cheftræner i Odder Svømmeklub, og derfor skulle der findes en erstatning.
Den kom i form af Morten Riemenschneider, som mange nok kender fra hans aktive karriere som svømmer i Silkeborg. AGF skriver om ansættelsen:
"Morten, som er 24 år, læser til dagligt idræt på Aarhus universitet, som han forsat vil gøre sideløbene med sit arbejde i AGF. Morten kommer til at have ansvaret for den daglige træning på Årgang 1, samt at være assistent træner til ESAA morgen træningerne tirsdag og torsdag morgen.
Morten som flere kender fra hans aktive karriere i Silkeborg Svømmeklub, har det sidste år været ansvarlig for talentholdet i AGF samt træner for klubbens Masters hold. Morten har givet klubben et rigtig positivt indtryk af sine evner på kanten igennem det sidste år.
”Med det kendskab jeg har til Morten Riemenschneider er jeg ikke i tvivl om, at Morten har et stort trænerpotentiale. At få Morten på kanten til Årgang 1, er en stor gevinst for AGF Svømning.” udtaler cheftræner Bjørn Sørensen."