Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

12
Oktober
2024
20
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Udmærket dansk punktum søndag aften på et fantastisk VM for Danmark


04-08-2013 20:10:00:
Af: Nora Thomsen

Søndag aften blev Jeanette nummer fem i 50 fri og Rikke nummer seks i 50 brystsvømning.


På denne sidstedag af VM i svømning i Barcelona havde Danmark deltagelse i to finaler.
For Jeanette Ottesen Gray, Lyngby/NTC, blev det til en delt femteplads sammen med den australske svømmer, Bronte Campbell, i 50 m fri finalen i tiden 24,66.
Guldet blev her svømmet hjem af den hollandske svømmer, Ranomi Kromowidjojo, i tiden 24,05. Sølv til Cate Campbell, Australien, i tiden 24,14 og bronze til den engelske svømmer, Francesca Halsall, i tiden 24.30.

I damernes finale i 50 m brystsvømning blev det for Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, til en samlet sjetteplads i tiden 30,72. Her går guldmedaljen til Yuliya Efimova, Rusland, i tiden 29,52. Sølv til Ruta Meilutyte, Litauen, i tiden 29,59 og endelig bronze til USA’s Jessica Hardy, i tiden 29,80.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

Opsamling på de danske resultater ved VM 2013
Oven på otte spændende konkurrencedage er det tid for lidt opsamlende status på det danske udbytte af mesterskabet.
Danmark stiller til start i 10 løb. Samtlige disse starter resulterer i viderekvalifikation til enten semifinaler eller finaler. Vi opnår dansk deltagelse i otte finaler.
Det bliver til i alt fire medaljer: én guldmedalje og tre sølvmedaljer.
Således er målsætningen for mesterskaberne til fulde opnået. Her blev der meldt ud, at målsætningen var to medaljer. Disse fire medaljer er fordelt på tre svømmere.
Der er blevet sat en Verdensrekord, en Europarekord samt syv danske rekorder.
Interessant er det at kunne konstatere, at Verdensrekorden, Europarekorden og verdensmesterskabstitlen, fordeler sig på tre forskellige svømmere.   
Endnu en interessant konstatering, er det, at Danmark, ved VM i 2007, kom hjem med én medalje, ved VM i 2009 blev det til to medaljer, i 2011 blev det til tre medaljer og nu i 2013, kan den danske VM-trup returnere med fire medaljer i bagagen.

Til ovenstående udtaler sportschef, Mikkel von Seelen, at VM i Barcelona har været fantastiske, set med danske øjne, og det med et imponerende udbytte.
- Vores svømmere har ved dette VM vist, at dansk elitesvømning er inde i en forrygende udvikling. En udvikling, som vi nu skal hjem og arbejde videre på, så de flotte resultater fortsætter i årene fremover, lyder det fra Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen.

VM-svømmerne fortsætter nu videre til World Cup i først Eindhoven og dernæst i Berlin. Truppen returnerer således først til Danmark næste mandag, den 12. august.

For yderligere information kan sportschef, Mikkel von Seelen, kontaktes på mobil: 2920 6160.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.