Blume og Energy Standard-holdkammerater svømmer fantomtid
14-11-2020 17:34:13:
Af: Klaus Bach Christensen
Med Pernille Blume på holdet svømmede Energy Standard historiens hurtigste tid på 4x100 fri ved ISL.
Under den første semifinale ved International Swimming League (ISL) i Budapest svømmede Pernille Blume sammen med holdkammeraterne Siobhan Haughey, Femke Heemskerk og Sarah Sjötröm fra Energy Standard historiens hurtigste tid på 4x100 meter fri (kortbane). Kvartetten imponerede stort og strøg gennem vandet i tiden 3.25.82, hvilket kan siges at være officiel verdensrekord.
Tiden er nemlig 0,71 sekunder hurtigere end Hollands verdensrekord fra VM i 2014. Den tid lyder på 3.26.53.
Pernille Blume tilbagelagde sin 100 meter fri i tiden 51.67.
Foto: Patrick Kraemer.
Grunden til, at Energy Standards holdkaptid ikke er officiel verdensrekord skyldes, at verdensrekorder skal svømmes af fire svømmere med samme nationalitet.
Der kan læses mere om den hurtige tid på SwimSwam ved at klikke her.