DM-L: Dag 5
14-07-2012:
Se udvalgte resultater fra lørdagens finaleafsnit af DM-L.
OL-svømmerne dominerede finalen i 200 fri for damer. Således vandt Lotte Friis, Herlev Svømning/NTC, i tiden 1.58.98. Mie Ø. Nielsen, Aalbog Svømmeklub, tog sølvmedaljen med 2.01,07 og bronzen gik til Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC, i tiden 2.02,57.
Mathias Gydesen, Sigma Swim Allerød/Cal Berkeley, vandt 200 ryg for herrer i tiden 2.04,26, efter en tæt finale, hvor Magnus Jákupsson, VAT Copenhagen/MK 31, tog sølvet i tiden 2.04,31 og Chris Christensen, West Swim Esbjerg/NTC, bronzen med 2.04,69.
I finalen på 1500 fri for herrer, var det 94’er-årgangen der dominerede, da alle medaljetagere var herfra. Anton Ørskov Ipsen, Sigma Swim Birkerød tog guldet i 16.03,24, Mathias Hvid, GI-40 Hermes, sølvet med 16.32,87 hvilket overlod bronzen til Frederik A. Marjegaard med 16.34,97.
KVIK Kastrups damer var i dag tæt på at sætte dansk rekord, da de, med 4.12,18 i 4×100 medley, svømmede kun tre hundrededele fra STO 95’s tid fra 2009. I dette løb svømmede Sigmas hold sig, med 4.22,91 til en 2.plads, og Aalborgs damer tog 3.pladsen med 4.23,33.
SvømmeSport ønsker alle svømmere held og lykke på sidstedagen af DM-L i Svømmestadion Danmark i morgen, søndag.
Se dagens resultater her: http://livetiming.dk/results.php?cid=1032&session=10
Løbsprogrammet: http://svoemdev.t2w.dk/_files/svomning/lobsprogram.pdf
Følg livestreamingen fra DM-L i Esbjerg: http://www.svoem.dk/Aktiviteter/DM-lang-2012/