Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Danish Open med start på finaleafsnit klokken 22.00 – en gal eller genial idé?


03-12-2015 20:10:00:
Af: Anna Birkbak

Sportsafdelingen har meldt ud, at finalerne ved Danish Open 2016 starter klokken 22.00. Det uddybes her af sportschef Lars Green Bach.


Sportsafdelingen i Dansk Svømmeunion offentliggjorde onsdag, den 2. december planerne for afvikling af Danish Open i foråret 2016. Danish Open, som udgør et af de to sidste muligheder for OL-kvalifikation, vil komme til at kopiere tidspunktet for afvikling af indledende afsnit og finaleafsnit fra OL i Rio, således svømmerne allerede på hjemmebane i foråret kan mærke, hvordan det kommer til at føles, når der skal svømmes finaleafsnit klokken 22.00 om aftenen i forbindelse med OL. (Årsagen hertil er, at tv-dækningen af OL er amerikansk baseret, og her er det blevet besluttet, at finaleafsnittene skal svømmes på det sene tidspunkt, af hensyn til de amerikanske tv-seere).
SvømmeSport har på den baggrund valgt at konfrontere sportschef Lars Green Bach med uddybende spørgsmål til den vel nok noget kontroversielle og usædvanlige beslutning.


Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, uddyber 
den noget kontroversielle beslutning, Sportsafdelingen har truffet, om
afholdelse af finaler klokken 22.00 ved Danish Open 2016. 

Hvordan opstod idéen til at flytte finaleafsnittet til klokken 22.00?
Idéen opstod på baggrund af de vilkår som OL byder svømmerne når det for alvor gælder. Forberedelserne frem mod OL er naturligt nok et gennemgående tema i Sportsafdelingens arbejde, og vi vil gerne stå med så få ubekendte faktorer som muligt, når legene går løs. OL er i forvejen en meget stor mundfuld for alle der deltager, og det fysiske og mentale pres er stort. Tidspunkterne i Rio gør ikke dette bedre. Vi er meget opsatte på, at vi skal være bedst muligt forberedt. Når vi akklimatiseret rejser fra pre-camp og ind i den olympiske by, er det vores ambition, at vi kan gøre det med en følelse af, at vi udnyttede de muligheder vi havde, og vi derfor står stærkest muligt i konkurrencen.

Vi må huske på, at OL er det sportslige punktum for de seneste fire-otte års arbejde i såvel klubber som i Dansk Svømmeunion, og vi har en klar ambition om at slutte dette arbejde af rigtig godt. Det giver efter Sportsafdelingens opfattelse alle i dansk svømmesport de bedste kort på hænderne for den næste periode.      

En ting er at overveje en mulighed – noget andet er at gennemføre det i praksis. Hvordan har Sportsafdelingens overvejelser været i forhold til resten af SvømmeDanmark – for der er jo mange klubber (trænere og ledere) og svømmere ikke mindst, for hvem en sådan beslutning kan virke helt gal?
Jeg har fuld forståelse for, at beslutningen umiddelbart kan virke bizar og vil også gerne ærligt tilstå, at det er en beslutning som inkluderer flere dilemmaer, som Sportsafdelingen naturligvis har drøftet nøje. Vores overvejelser har været at melde ideen ud så hurtigt, som det kunne lade sig gøre, af hensyn til svømmere, trænere og ledere, som derved får mulighed for at planlægge ud fra dette i tide.

Idéen er naturligvis blevet drøftet med centrale interessenter, der er afgørende for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Og en række personer er derudover blevet orienteret om idéen og har tilkendegivet deres synspunkter på nogle af dilemmaerne.

Jeg håber, at klubber (trænere og ledere) og svømmerne vil se dette som en mulighed for at udvikle sig som svømmer, ved at konkurrere på en anden måde, end det vi gør ved alle andre stævner. Danske svømmere bliver på den måde bedre rustet til at håndtere forskellige vilkår at konkurrere under, fordi de har prøvet det før, og kan relatere det til den erfaring, som de opnår. OL i Beijing havde indledende om aftenen og finaler om formiddagen. Rio har helt andre afviklingstidspunkter. Og hvordan Tokyo kommer til at se ud, ved vi endnu ikke. Men der er nok stor sandsynlighed for, at de amerikanske tv-stationer igen får et afgørende ord at skulle have sagt.

Hvordan er der blevet taget imod idéen om det ændrede afviklingstidspunkt hos dem, som Sportsafdelingen har spurgt forud for beslutningen?
Vi har heldigvis mødt meget stor forståelse og mange positive tilkendegivelser af, at det godt kan lade sig gøre. Og det har naturligvis været meget centralt at få prøvet idéen af, ligesom det har været vigtigt for os at sikre, at også Bellahøj Svømmestadion kan være til rådighed samt at Bellahøj Vandrerhjem kan servere mad på de rigtige tidspunkter.

Der har naturligvis også være synspunkter i forhold til nogle af de dilemmaer, som vi således er fuldt ud opmærksomme på, eksisterer. Og det har været gode og vigtige input, som vi kan bruge i den videre proces frem mod Danish Open.

Hvilke elementer kan give anledning til bekymring blandt deltagende klubber ved Danish Open?
Jeg anerkender, at det er en omfattende ændring af den hidtidige praksis. Men jeg håber virkelig ikke, at der vil være en masse bekymringer, når først man har vænnet sig til tanken. Jeg oplever, at rigtig mange har en meget professionel tilgang til tingene, og jeg er overbevist om, at ledere og trænere kan håndtere udfordringen.

I forhold til det sportslige kan juniorerne eksempelvis stadigvæk kvalificere sig i de indledende heats – det er der ikke ændret ved. Og dem, der skal kvalificere sig til OL, skal jo kunne præstere under disse vilkår alligevel. Så for dem er det også en hjælpende hånd.

Samtidig vil jeg også gerne slå fast, at det ikke handler om at omlægge hele sin døgnrytme det næste halve år. Vi arbejder i den olympiske forberedelse med en tilpasning, der sker over fem dage. En model, der er udviklet i samarbejde med Team Danmarks eksperter. Og den model deler vi gerne med andre, der skulle være interesseret. 

Hvor meget betyder det for Danmarks OL-svømmere at få mulighed for denne testning før det går løs?
Vi har vurderet, det til at være af meget stor betydning. Ellers gjorde vi det naturligvis heller ikke. Skal man kunne præstere sit bedste, er det helt afgørende at have den rette forberedelses- og konkurrencestrategi. Vi ønsker ikke, at OL skal være et eksperiment for dansk svømning. Vi ønsker at have flest mulige esser i ærmet, så OL giver resultater og bliver det positive afsæt for den efterfølgende periode i dansk svømmesport, som vi alle håber på.

Tak til sportschef Lars Green Bach for ovenstående svar. Det bliver spændende at opleve Danish Open, når det går løs. Og nok også lidt specielt!



 

Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.