Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Oktober
2019
22
Oktober
2019

EM-kortbane Glasgow

 

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Kronprinsesse Mary besøger Danish Open


07-04-2016 17:00:00:
Af: Anna Birkbak

Dansk Svømmeunion har netop udsendt en pressemeddelelse om, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary besøger Danish Open fredag d. 15. april.


Pressemeddelelsen fremgår herunder:

 

Kongeligt skær over Danish Open i Bellahøj Svømmestadion

Fredag den 15. april får OL-kvalifikationsstævnet Danish Open besøg af Dansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.


I forbindelse med afholdelse af dette års Danish Open i Bellahøj Svømmestadion i perioden 13. – 17. april vil Dansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, overvære en del af finaleafsnittet fredag den 15. april.

 

Eneste OL-kvalifikationsstævne på dansk grund

Det særlige ved dette års Danish Open er, at stævnet er det eneste OL-kvalifikationsstævne for svømmerne på dansk grund. Mens fem danske svømmere allerede er udtaget til OL, er der en række danske svømmere, som fortsat kæmper for en plads på Danmarks hold til OL. Efter Danish Open er der én kvalifikationsmulighed tilbage - EM i London medio maj.

 

Svømmekonkurrencer overværes af Dansk Svømmeunions protektor
I Dansk Svømmeunion er det en stor glæde at få besøg af unionens protektor ved Danish Open.

 

- Danish Open udgør et meget vigtigt stævne for dansk elitesvømning, og vi er alle spændte på at følge svømmekonkurrencerne de fem nervepirrende dage på Bellahøj. I den forbindelse er vi naturligvis glade for at også vores protektor har lyst til at tage del i begivenheden og opleve noget af det bedste svømning Danmark kan præstere for øjeblikket, udtaler formand for Dansk Svømmeunion, Kjeld Egebo Larsen.

 

Finaleafsnittet fredag den 15. april begynder klokken 17.30.
Kronprinsessen ankommer til Bellahøj Svømmestadion klokken 17.20.

 

Besøget vil bestå af to dele. Kronprinsessen indleder med at overvære de første finale-løb. Derefter vil Kronprinsessen hilse på udvalgte svømmere, der alle i denne tid fokuserer målrettet på OL i Rio.

 

Presse-tilmelding

Presse, der ønsker at være tilstede i Bellahøj Svømmestadion i forbindelse med Kronprinsessens besøg, skal tilmelde sig hos Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlig, Nora Thomsen, senest onsdag den 13. april.

 

Pressen skal ankomme senest klokken 16.40 ved indgangen til Bellahøj Svømmestadion.

 

Nora Thomsen kan kontaktes på e-mail: nt@svoem.dk og på mobil: 21 49 09 37.

 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion



 

Se de seneste nyheder

15-10-2019 08:00:00

Bliv klogere på unge, mental sundhed, kropsidealer og fitnessdoping, når Anti Doping Danmark inviterer til konferencen ’Fitnessdoping og folkesundhed’.

 
11-10-2019 11:48:41

Vestdanske Masters i Aalborg 26/10-2019 er desværre aflyst.

 
11-10-2019 11:43:05

FINA Facilitetsregler og Regelfortolkningerne for svømning er blevet opdateret.

 
21-09-2019 18:15:03

Event Campen for juniorlandsholdet, Great Danes, Holdkap projektet og landsholdet fortsatte lørdag, med teambuilding øvelser og konkurrencer på stranden sammen med TrygFonden Kystlivrednings rutinerede kystlivreddere som instruktører. 

 
20-09-2019 21:45:47

40 landsholdssvømmere samlet i Idrættens Hus i Brøndby, for at deltage i Dansk Svømmeunions årlige eventcamp.