FINA: Hosszu henter syv guldmedaljer i Beijing
01-10-2016 19:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
I en pressemeddelelse fra FINA bliver der samlet op på Beijings World Cups helt store vindere.
Katinka Hosszu fortsatte ved World Cup i Beijing med sin vindende stil. Hun formåede at vinde hele syv guldmedaljer i henholdsvis 200 og 400 fri, 50 og 100 ryg og 100, 200 og 400 medley. Hun ligger derfra klart i front efter World Cuppens fire første stævner.
Også Jeanette Ottesen bliver nævnt, der vandt guld i alle sine fire løb, 50 og 100 fri og 50 og 100 butterfly.
Udover de to kvinder bliver også mændenes løb nævnt, hvor de to stjerner ved stævnet i Beijing var russiske Vladimir Morozov og Sydafrikas Chad Le Clos. Morozov var den hurtigste i fire finaler 50 og 100 fri, 100 bryst og 100 medley, mens Le Clos hentede tre guldmedaljer i 50, 100 og 200 butterfly.
Efter World Cup i Beijing er det nu Katinka Hosszu, der fører på kvindernes side med 495 point, mens Vladimir Morozov topper listen hos mændene med 307 point.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her, hvor du også finder en oversigt over vinderne.