To danskere er videre til morgendagens EM-finaler
06-08-2018 21:17:00:
Af: Klaus Bach Christensen
Under EM-finaleafsnittet mandag aften lykkedes det både Mie Ø. Nielsen og Rikke Møller Pedersen at kvalificere sig til finalen på henholdsvis 100m rygcrawl og 200m brystsvømning.
Pressemeddelelse udsendt af Dansk Svømmeunion mandag den 6. august 2018.
To danskere sikrer finalepladser mandag aften ved EM i svømning 2018 i Glasgow
Vi er nu nået til fjerdedagens finaler af Europamesterskaberne i svømning 2018 i Glasgow.
I aftenens finaleafsnit var Danmark repræsenteret af tre svømmere.
I damernes semifinaler i 100 m rygsvømning stod Mie Ø. Nielsen klar med tredjehurtigste tid fra indledende afsnit i 59,99.
I semifinalerne lykkedes det for svømmeren fra Aalborg Svømmeklub/NTC at forbedre morgenens tid til 59,89 og dermed har vi den 21-årige dansker med videre til finalen på distancen som samlet nummer fire. En spændende finale, som vi kan glæde os til tirsdag aften.
To danskere var med i damernes 200 m brystsvømning semifinaler mandag aften.
Rikke Møller Pedersen, Kolding Svømmeklub/NTC, tilbagelægger distancen i tiden 2.24,56 og sikrer sig en finaleplads som samlet nummer fire.
Om aftenens præstation udtalte Rikke Møller Pedersen efterfølgende til Dansk Svømmeunion:
- Det er årets bedste (tid, red.) med et halvt sekund, så det er jeg rigtig glad for. Og mit mål det var helt sikkert at nå med i finalen, og jeg var egentlig lidt ligeglad med, hvilken bane jeg skulle ha’. Jeg skulle bare med. Så jeg synes, det er min første sejr her. Så det er dejligt.
Finalen, hvor vi kan glæde os til at følge Rikke Møller Pedersen, svømmes ligeledes tirsdag aften.
Med i samme semifinaler var også Thea Blomsterberg, som formåede i indledende afsnit at sætte en flot dansk juniorrekord på distancen og derved kvalificere sig til semifinalerne som samlet nummer to.
I aftenens semifinaler bliver den blot 16-årige svømmer noteret for tiden 2.27,29 og slutter som nummer 12. En flot international seniordebut for Thea Blomsterberg fra Sigma Swim Birkerød.
Se alle resultater her.
I tirsdagens indledende afsnit, som begynder klokken 10.00 (dansk tid) kan vi glæde os til at følge nedenstående danske svømmere:
100 m fri, damer: Pernille Blume, Signe Bro, Emily Gantriis, Julie Kepp Jensen.
50 m bryst, herrer: Tobias Bjerg.
4x200 m fri holdkap, damer: Danmark.
800 m fri, herrer: Anton Ørskov Ipsen.
Programoversigt
Startlister
EM-program med dansk deltagelse.
Læs meget mere om EM 2018 på den officielle EM-side her.
Hvornår svømmes der indledende og finaler?
Indledende afsnit 7. – 9. august: 10.00 (dansk tid).
Finaleafsnit 7. – 8. august: 17.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 9. august: 17.45 (dansk tid).
Tidsforskellen er én time.
Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser og videoklip på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt opslag på Instagram og Facebook.
#EMSVØM
#Glasgow2018
#RespektForVand
Pressekontakt under EM er sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.