Dansk deltagelse i to af aftenens EM-finaler
09-08-2018 12:28:00:
Af: Klaus Bach Christensen
Senere skal vinderne i de sidste EM-løb findes. Der er mulighed for danske medaljer i to af dem.
Pressemeddelelse udsendt af Dansk Svømmeunion torsdag den 9. august 2018.
Danmarks damer videre til finale i 4x100 medleyholdkap som hurtigste nation torsdag morgen ved EM i Svømning 2018
Vi er nu nået til torsdagens konkurrencer ved EM i Svømning 2018 og dermed sidstedagen af syv spændende konkurrencedage i Glasgow.
På denne sidstedag var der flere danske svømmere i konkurrence i det indledende afsnit.
I damernes 4x100 medleyholdkap kunne ingen følge med det danske hold, som sikrede sig en sikker plads videre til aftenens finale som hurtigste nation i tiden 3.58,40.
Det danske hold bestod af følgende svømmere:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub/NTC: 59,95.
Rikke Møller Pedersen, Kolding Svømmeklub/NTC: 1.07,70.
Emilie Beckmann, Tune IF/GTI/NTC: 58,48.
Pernille Blume, Holbæk Svømme Klub/NTC: 52,27.
Holdkapskiftet mellem Rikke Møller Pedersen (i vandet) og Emilie Beckmann (på skamlen).
Foto: Patrick B. Kraemer
Et fint indledende løb af Danmark, hvor der i den grad nu er lagt op til et brag af en finale i aftenens finaleafsnit.
I herrernes indledende 400 m individuel medley blev Anton Ørskov Ipsen, Sigma Swim Birkerød/USA samlet nummer 13 i tiden 4.19,89. Den 23-årige svømmer rykker her seks pladser op i forhold til udgangspunktet på startlisten.
Med i damernes indledende 400 m fri var tre danske svømmere.
For Helena Rosendahl Bach bliver det til en fin personlig rekord i 4.15,71, hvilket resulterer i en placering som nummer 12. Svømmeren fra Holstebro Svømme Club forbedrer her sin placering med syv pladser i forhold til startlistens udgangspunkt.
Laura Glerup Jensen, H2Odense, noteres for tiden 4.16,92 hvilket ligeledes er en flot personlig rekordtid for den 19-årige dansker. Laura Glerup Jensen slutter her som samlet nummer 15. Her bliver det til en forbedring med ni pladser i forhold til startlistens udgangspunkt.
Og endelig blev det til en samlet placering som nummer 21 for Maria Grandt på denne distance i tiden 4.21,02. Svømmeren fra Hovedstadens Svømmeklub forbedrer her sin placering med fire pladser sammenlignet med startlistens udgangspunkt.
Se alle resultater her.
I aften har vi mesterskabernes sidste afsnit – her venter to spændende finaler med dansk deltagelse:
50 m butterfly, damer, finale: Emilie Beckmann.
4x100 medleyholdkap, damer, finale: Danmark.
Finaleafsnittet begynder klokken 17.45 dansk tid.
Programoversigt
Startlister
EM-program med dansk deltagelse.
Læs meget mere om EM 2018 på den officielle EM-side her.
Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser og videoklip på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt opslag på Instagram og Facebook.
#EMSVØM
#Glasgow2018
#RespektForVand
Pressekontakt under EM er sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.