OL: Dag 4, indledende
31-07-2012:
Fin samlet holdpræstation i 4 x 200 meter fri holdkap
I tirsdagens indledende OL-svømmekonkurrencer stod Danmark klar til start i indledende 4 x 200 m fri holdkap. Her skulle OL-debutanterne Daniel Skaaning og Anders Lie således i konkurrence for første gang.
Det danske hold bliver noteret for den udmærkede tid 7.15,04, hvilket er en forbedring af holdets præstation ved Danish Open med 34/100 sekunder.
Holdet formår at fastholde den samlede placering, som det var seedet med forud for løbet, som nummer 13, og de to svømmere, Daniel og Anders, leverer en flot debut-præstation. Daniel Skaaning formår desuden at sætte en flot personlig rekord.
De fire svømmere:
Daniel Skaaning, Swim Team Taastrup/VAT CPH: 1.48,98.
Pál Joensen, Færøerne: 1.49,40.
Anders Lie, Farum/NTC: 1.47,59.
Mads Glæsner, VI39/NTC: 1.49,07.
Hurtigste hold i indledende afsnit blev USA i tiden 7.06,75.
Se alle resultater på: http://www.london2012.com/
Således et virkelig spændende afsnit, set med danske øjne.