50 fly, 50 ryg og 50 bryst til OL?
14-08-2012:
Ifølge SwimSwam, overvejer IOC at tilføje de tre sprintdistancer til det olympiske program i Rio 2016.
Tidligere er yderligere løb til OL blevet diskuteret, men aldrig gennemført grundet inflation af medaljer.
Med et OL der også byder på ovennævnte løb, vil svømmerne kunne fokusere mere målrettet, da en udpræget sprinter som gerne vil svømme OL, på nuværende tidspunkt bliver nødt til at fokusere på mellemdistancerne for at gøre sig gældende ved OL. Som et eksempel herpå udtaler Cesar Cielo fra Brasilien, at han vil droppe 100 fri for at fokusere udelukkende på 50 fri og 50 fly. Også Jessica Hardy, USA, som er verdens bedste på 50 bryst men aldrig har formået at komme til OL på 100 bryst, vil nyde godt af de nye tilføjelserne til det olympiske program, såfremt disse bliver en realitet.
Du kan læse mere på SwimSwam ved at følge dette link: http://swimswam.com/2012/08/reports-ioc-strongly-considering-50s-for-2016-olympics/