OL-tøjet er kommet - og det kan blive dit
28-06-2012:
Få fingrene i det lækre OL-tøj!
De danske OL-deltagere, herunder vores svømmere, har netop modtaget deres OL-tøj, som er blevet til i et samarbejde med Bestseller og DIF. Som det ses i den nyeste video med Rikke Møller Pedersen, er der både receptionstøj, indmarchtøj, fritidstøj og ’Denmark Wear’ – simpelthen tøj til enhver tænkelig begivenhed. I videoen kan du se en kyndig gennemgang af det hele.
Som noget helt nyt, kan du i år også få fingre i dele af OL-kollektionen: ”Som noget nyt i år har vi i samarbejde med Bestseller valgt at tilbyde udvalgte dele af atleternes OL-kollektion til salg, så danskerne kan være med til at bakke op om OL-holdet – både i London og hjemme i Danmark,” lyder det fra Jesper Frigast Larsen, OL-chef fra DIF. Du kan købe de udvalgte dele på hjemmesiden www.bestseller.com/OL, og fra 2. juli kan herredelene også købes i Jack & Jones-butikker over hele landet.