OL: Oussama Mellouli vinder herrenes 10 kilometer
10-08-2012:
Det blev den tunesiske Oussama Mellouli, som til daglig opholder sig i Californien, der løb af med sejren i mændenes 10 kilometer marathon svømning her til eftermiddag. Oussama svømmede distancen på blot 1.49.55,1, hvilket altså gav ham OL-guld. Han bliver dermed den første svømmer til både at vinde en olympisk titel i bassinet og i åbent vand, eftersom han tidligere i Aquatics Centre i London svømmede sig til OL-bronze i herrernes 1500 m fri. Oussama har tidligere på året trænet med det danske landshold, se mere om det i videoen her: Oussama Mellouli træner med det danske OL-hold
Sølvet gik til tyske Thomas Lurz i tiden 1.49.58,5 og 3. pladsen og dermed OL-bronzen til canadiske Richard Weinberger i tiden 1.50.00,3. Alle resultater kan ses her: http://www.london2012.com/swimming/event/men-marathon-10km/index.html?v=20120810-141557487.