Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Rikke Møller: ”Det var fantastisk!”


10-09-2012:

Læs om Rikkes tanker om OL, de erfaringer hun kan tage med fra London og et muligt OL i Rio.


Rikke har uden tvivl haft sit livs oplevelse ved OL i London og udtaler: - Jeg kan huske min første sætning til mig selv, da jeg kom ind i OL-byen: ”Wow, endelig prøver vi atleter også at blive behandlet 5-stjernet”. På det sportslige plan, er Rikke også godt tilfreds – specielt med sin 200 m bryst, om hvilken hun udtaler: - Jeg er meget stolt over min 200 m bryst. Jeg gik fra en placering som nr. 11 til nr. 4 på verdensranglisten, med en personlig rekordtid på næsten 3 sekunder. Hvad mere kunne jeg ønske mig?

 

I de sidste tre år, har Rikke arbejdet målrettet mod dette års OL i London, og har til VM, VKM, EM og EKM i de sidste år sagt til sig selv: - Ro på Rikke! Det er ikke OL. På denne måde har NTC-svømmeren arbejdet med det pres, som hun vidste, kunne opstå ved et OL. Da hun i august måned stod i OL-finalen, formåede hun derfor at være 100% tilstede i nuet, være fuldt fokuseret og koncentreret, og ifølge hende selv: - Bare give den gas!

Rikke nød at svømme i London, og har taget sin 200 bryst-finale med hjem som det bedste minde. Her beviste hun overfor sig selv, at man med hårdt arbejde, villigheden til at ofre alt og det at prøve at gøre sport til en livsstil, kan opnå fantastiske resultater. Selvom bryst-specialisten har følt, at hun fik ”taget” en medalje fra sig, tænker hun blot på, at hun gav alt hvad hun havde i sig, endte som nummer fire på verdensranglisten og trods alt blev den bedst placerede danske svømmer i London.

 

I tiden efter OL har Rikke haft brug for at få svømningen lidt på afstand og slappe af, så hun igen er klar til sæsonens hårde træning på NTC. Rikke fortsætter på samme plan, og har forventninger om at svømme til fremtidige internationale stævne – måske endda endnu et OL. For at sidstnævnte skal kunne lade sig gøre, skal Rikke dog finde en måde, hvorpå hun kan kombinere uddannelse og elitesvømningen. Hvilken uddannelse står stadig hen i det uvisse. Én ting er Rikke dog sikker på – hun skal lære at tale det spanske sprog, hvilket hun er startet på her efter sommerferien.

 

SvømmeSport ønsker Rikke held og lykke – både med den fortsatte svømmekarriere og med spanskundervisningen.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.