Tredjehurtigste tid på 50 bryst til Rikke Møller
12-08-2017 12:00:00:
Af: SvømmeSport
30.99 sender brystsvømmeren videre til aftenens finale på 50 bryst ved World Cup'en i Eindhoven.
Sidste afdeling af denne World Cup-klynge finder sted i Eindhoven, og Danmark har haft Rikke Møller Pedersen (Holbæk Svømmeklub/NTC) i vandet.
Her til formiddag kvalificerede den 28-årige dansker sig til finalen på en delt tredjeplads på 50m brystsvømning. Tiden lød på 30.99.
Hurtigst videre var jamaicanske Ailia Atkinson i 29.56. Atkinson vandt 50 bryst ved World Cup i Moskva den 2. august, så hende kan vi også forvente at se fremme denne gang. Her blev Rikke samlet nr. 6 i tiden 30.71.
Finalen på distancen svømmes i aften kl. 19.08.
Se flere resultater på omegatiming.com.