Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


"Det er jo forrygende, at man kan svømme i havnen!"


29-08-2015 10:15:00:
Af: Anna Birkbak

Lars er én af de første svømmere oppe af vandet efter de to kilometer rundt i kanalerne. Han har - ligesom stævnet selv - 10 års-jubilæum!


Der sidder tre glade herrer på en bænk i solen foran Det Kongelige Bibliotek og spiser lidt velfortjent frugt ovenpå deres løb.

 

 

- Vandet var fantastisk, og vejret kan ikke blive bedre, siger Lars til venstre. Der var dejligt medvind op igennem kanalerne. Det er virkelig et fantastisk arrangement, Dansk Svømmeunion har sat i værk her! Det er jo forrygende, at man kan bruge Københavns Havn til sådan et løb.

 

Lars kan prale af en fantastisk statistik: Han er med for tiende gang, og har dermed svømmet TrygFonden Christiansborg Rundt hvert år siden 2005. I 2011 blev stævnet dog aflyst på grund af et kraftigt regnskyl, så derfor har Lars kun svømmet ni gange rundt... men:

 

- For at opveje det, så tager jeg lige en ekstra runde senere i dag med min kone! Så jeg kommer ti gange rundt, griner han.

 

I midten sidder Per. De to andre kalder ham "Mesteren", fordi han svømmede hurtigst af de tre.

 

- Tiden var under 30 minutter. Det er anden gang jeg er med her, men åbent vand-svømning har bidt mig, så jeg har været rundt til masser af åbent vand-arrangmementer i både Danmark, Norge og Sverige. Men det, jeg synes er fantastisk ved TrygFonden Christiansborg Rundt, det er, at man afvikler med 3000 svømmere, og det klapper bare! Det er et virkelig godt arrangement. Det er så vildt, at man i en havn i Europa kan svømme rundt, uden at huden falder af, siger Per smilende.

 

Ved siden af Per står et par krykker, og den ene fod er bundet ind i en svømmesko. Som Per fortæller, skyldes det en fejloperation:

 

- Jeg er dømt til dem resten af mit liv. Så derfor er svømning mit liv nu! Der findes tre svømmestævner i Danmark, man skal være med til. Der er det her i København. Så er der Gudenå Open Water, som er det eneste sted i Danmark, hvor man faktisk svømmer i en flod! Og så skal man være med til Palmestranden Open Water i Frederikshavn, fordi dér får man virkelig lov til at svømme i hav. De tre er specielle.

 

Den opfordring er hermed givet videre.

 

Til højre sidder Børge, der også har haft en rigtig fed oplevelse i vandet:

 

- Det er et fantastisk arrangement. Det er anden gang, jeg er til et open water-arrangement. Der er sådan en dejlig ro ved de her løb, både på svømningen og på stemningen. Jeg deltog også ved Vikinge Svøm i Roskilde, og det var også fantastisk.

 

Mens vi taler sammen strømmer der svømmere op i målområdet for at forsyne sig med frugt og kaffe, alle har medaljer om halsen. Vi ønsker Lars og hans kone held og lykke senere på dagen!

 

Læs flere historier og se billeder på SvømmeSports Facebook-side.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.