Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
December
2024
14
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Stævneleder evaluerer TrygFonden Christiansborg Rundt


29-08-2017 14:07:00:
Af: Klaus Bach Christensen

I weekenden blev den 11. udgave af TrygFonden Christiansborg Rundt afholdt. Stævneleder, Morten Hinnerup, evaluerer her den store svømmefestival.


- Jeg er så tilfreds med, hvordan det er forløbet i år. Vi har været mange mennesker, flere end sidste år, men det er bare gået så godt, og folk har været glade. Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds, siger stævneleder Morten Hinnerup.

 

Morten Hinnerup evaluerer den 11. udgave af Christiansborg Rundt.

 

Historisk mange svømmere deltog lørdag den 26. august i den 11. udgave af TrygFonden Christiansborg Rundt. I løbet af dagen hoppede cirka 3.500 svømmere i de københavnske kanaler, heriblandt flere kendte ansigter, såsom den franske ambassadør Francois Zimeray. Dagen startede klokken 08.30, hvor deltagerne i LENs (det europæiske svømmeforbunds) Europa Cup skulle kæmpe om sejren på en seks kilometer lang rute. Efterfølgende gjaldt det de individuelle starter og Krüger Stafetten. På trods af stor aktivitet i kanalerne rundt om Slotsholmen havde stævneleder Morten Hinnerup en stille dag på kajen foran Den Sorte Diamant.

 

- Jeg havde heldigvis en forholdsvis rolig arbejdsdag, hvor det mest drejede sig om at lukke små huller rundt omkring på stævnepladsen og minde folk om de ting, som de skulle huske. Oftest var både svømmere og frivillige allerede klar over procedurerne, hvilket lettede min arbejdsbyrde betydeligt.

 

Hvert år har arrangørerne bag TrygFonden Christiansborg Rundt gjort meget ud af at optimere rammerne for afholdelsen. I år havde Morten Hinnerup igen haft fokus på de små detaljer.

 

- Der er altid nogle små ting, som kan forbedres ved sådan et stort arrangement. Sidste år havde vi eksempelvis glemt at stille skraldespande op i omklædningsteltene. Det var der mindst fem af de gode frivillige, som mindede mig om i går. Vi havde dog styr på det, men derfor er det stadig fedt, at de frivillige også hjælper til her, siger Morten Hinnerup.

 

Frem mod næste års afholdelse af TrygFonden Christiansborg Rundt giver Morten Hinnerup allerede nu en forsmag på, hvor han gerne ser, at den store svømmefestival forbedres.

 

- Nu er arrangementet ved at fylde en hel dag, så spørgsmålet er nu, hvordan vi kan gøre det endnu større og få endnu flere med. Jeg drømmer om, at få noget lidt mere ekstremt med, men på samme tid også gøre arrangementet endnu mere folkeligt. Det kunne eksempelvis være muligheden for at svømme 1.000 meter, hvor vi kunne få lidt flere med, som måske synes, at de 2.000 meter er lidt for langt at svømme. Jeg håber, at det er nogle af de steder, vi kan optimere arrangementet i de kommende år.

 

Krüger Stafetten skudt i gang. 

Foto: Søren Arildsen

 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til næste års afholdelse af TrygFonden Christiansborg Rundt. Begivenheden afholdes lørdag den 25. august 2018.

 

For yderligere information kontakt da udviklingschef og leder af TrygFonden Christiansborg Rundt, Morten Hinnerup, på mobil: 29 16 09 03. 



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.