Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at give de andre hold kamp til stregen”


24-08-2017 14:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Bjarnes Badedyr fra Aarhus Swim er klar til at stille til start ved Krüger Stafetten på lørdag. Læs med i interviewet her, hvor de fortæller om forventningerne til dagen.


På lørdag finder TrygFonden Christiansborg Rundt sted i hjertet af København. Her skal der svømmes 2 km rundt i Københavns kanaler, men det er dog ikke kun de individuelle starter, vi kan se frem til at følge. Også Krüger Stafetten vil blive afviklet, hvor mere end 85 hold er tilmeldt. Her gælder det for et hold bestående af fire svømmere om hver at svømme 500 meter i kanalerne, hvorefter stafetten gives videre.

 

Et af de hold, der stiller til start ved årets Krüger Stafet, er Bjarnes Badedyr fra Aarhus Swim. Her består holdet af Søren Mikkelsen, Frederik Jessen, Oskar Lindholm og Kristian Ranghøj. De fire herrer glæder sig til at komme i vandet og svømme i det åbne vand og fortæller først og fremmest om forventningerne til dagen:

 

- På lørdag forventer vi, at vi får en rigtig hyggelig dag og vil nyde godt af den gode stemning sammen med alle de andre svømmere. Om selve konkurrencen forventer vi, at der vil være hård konkurrence, og at der ikke bliver givet ved dørene, hvad podieplaceringer angår. Så vi forventer super svømning af os selv og vores konkurrenter.

 

Sidste år formåede Bjarnes Badedyr at svømme sig til en 3. plads i Krüger Stafetten efter Jackies Babes på 1. pladsen og Copenhagen Stingers på 2. pladsen, og i år forventer de fire svømmere fra Aarhus Swim endnu en gang kamp til stregen. Dog er det ikke kun konkurrencen, der tæller.

 

- Hyggen er selvfølgelig i højsædet. Det er sjældent, at vi kan få lov at stille op som hold til åbent vand-konkurrencer, så den gode oplevelse er helt sikker i højsædet. Men når det er sagt, er vi alle fire konkurrencesvømmere, så vi stiller ikke op for sekundære placeringer, hvorfor vi selvfølgelig vil gøre alt, hvad vi kan, for at give de andre hold kamp til stregen, fortæller de og uddyber:

 

- Hvis vi hopper i vandet og ikke tror, at vi kan komme i nærheden af førstepladsen, har vi spændt ben for os selv på forhånd. Dog vil vi mene, at Jackies Babes må være forhåndsfavoritter her på lørdag - sagt uden, at vi vil forære dem sejren på forhånd. Ydermere er der De Vilde Underdogs, som også har et stærkt hold. Men ellers er det jo svært at vide, hvem de andre hold stiller op med.

 

De fire herrer ser frem til at skulle svømme i de københavnske kanaler, der snor sig rundt om Christiansborg, og de fortæller følgende om forventningerne til det åbne vand:

 

- Omgivelserne er ret unikke, specielt fordi det ligger midt inde i byen, hvor der er mange forbipasserende, der kigger med og endda hepper og klapper, når vi kommer svømmende igennem kanalerne. Og generelt er der jo rigtig god stemning omkring arrangementet.

Kanalerne er en anderledes oplevelse at svømme i. Hvis vandet er klart nok, kan vi jo ligge og tælle alle cyklerne og indkøbskurvene, der ligger på bunden. Man kunne godt være nervøs for, om kanalerne ville være meget forurenede, nu hvor de ligger midt inde i byen, men vi har aldrig været syge eller haft det skidt efter arrangementet. Og så ved vi jo selvfølgelig, at Dansk Svømmeunion har et skarpt øje for vandkvaliteten for, at vi overhovedet får lov til at svømme, udtaler de og fortsætter:

 

- Det er selvfølgelig altid dejligt at svømme i solskin specielt midt på dagen, sådan solen ikke står ind i øjnene på os. Men ellers er det bare derudad. Naturen kan vi ikke gøre noget ved, så det handler om at være adaptiv og tilpasse sig de gældende forhold på dagen, om det så er regn, bølger, strøm, koldt vand eller brandmænd, er det jo blot en del af charmen ved at svømme udendørs, hvilket jo gør det sjovere end bassinet.

 

Afsluttende bliver de fire Aarhus-svømmere spurgt ind til, hvad de glæder sig allermest til på lørdag, og her lyder svaret: 

 

- Først og fremmest glæder vi os til at konkurrere - dog ikke blot at konkurrere, men at konkurrere sammen. Det er altid noget særligt at få lov at stille op som et hold, da vi alle har ansvaret for, at hinanden svømmer godt i forhold til at sætte hinanden op til at svømme stærkt, give selvtillid og ikke mindst et anerkendende klap på skulderen og et ”godt svømmet”, når vi er færdige.

 

- Og så glæder vi os selvfølgelig til en dejlig dag med god stemning og glade mennesker, der er samlet for at hylde åbent vand-svømningen og give hinanden en fantastisk oplevelse, afslutter de.

 

Tak til Bjarnes Badedyr for interviewet!

 

Første heat i Krüger Stafetten sendes af sted klokken 13.20 på lørdag med start på Søren Kierkegaards Plads 1 ved Den Sorte Diamant. Sidste heat i stafetten sendes af sted klokken 13.40.

 

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig både den individuelle start ved TrygFonden Christiansborg Rundt, hvor man selv skal tilbagelægge den 2 km lange rute, men også Krüger Stafetten, hvor man skal stille med et hold på fire. Smut forbi copenhagenswim.com, hvor du kan læse mere og tilmelde dig.

 

Du kan læse meget mere om lørdagens TrygFonden Christiansborg Rundt i SvømmeSports nyhed fra i går

 

Bjarnes Badedyr er klar til på lørdag! Fra venstre: Kristian Ranghøj, Oskar Lindholm,

Frederik Jessen og Søren Mikkelsen. Foto: Privat.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.