Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Lis Petersen på 80 år er dagens ældste kvindelige deltager


25-08-2018 16:52:53:
Af: Freja Marquardt

Blandt de 4.192 deltagere ved TrygFonden Christiansborg Rundt er Lis Petersen. Med sine 80 år er hun dagens ældste kvindelige deltager. 


Alder er ingen hindring for at svømme TrygFonden Christiansborg Rundt, hvis man spørger Lis Petersen. Hun er 80 år gammel, og i dag skal hun deltage for første gang. En bekendt lokkede hende til det, og hun tilmeldte sig til Danmarks største event tidligere på ugen. 

 

- Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal forvente af turen. Vi må jo se, hvordan det går, når jeg er kommet i mål,” siger Lis Petersen, da SvømmeSport fanger hende lige inden start. 

 

Selvom det er første gang Lis Petersen deltager ved TrygFonden Christianborg Rundt, så er det bestemt ikke svømmeerfaring, hun mangler. Hun har nemlig svømmet, siden hun var 12 år gammel, og i dag svømmer hun 10 kilometer om ugen. 

 

- Jeg har intet mål om nogen bestemt tid. Jeg skal bare gennemføre, siger Lis Petersen, imens hun tager sin sølvbadehætte på, der viser at hun hører til heat 47, der snart skal af sted. 

 

Selvom de fleste andre vil mene, at det er lidt af en præstation, så synes hun ikke selv, at det er særligt specielt at være den ældste kvindelige deltager. 

 

- Det er jo bare sådan det er, siger hun med et stort smil, inden hun går videre ned mod vandet.  

 

Det tog Lis Petersen 54 minutter og 16 sekunder at svømme de to kilometer, og det blev en tur med både solskin og store regnbyger. Desværre drillede hendes svømmebriller en del. 

 

- De (svømmebrillerne, red.) duggede helt vildt, så jeg kunne næsten ikke se noget. Men det er der jo ikke noget at gøre ved, når man ligger derude. Derfor måtte jeg svømme en del i brystsvømning i stedet for crawl, fortæller Lis Petersen. 

 

Senere blev hun kåret som årets ældste kvindesvømmer, og med sin tid vandt hun også førstepladsen i aldersgruppen 80-85. 

 

Lis Petersen på podiet, hvor hun bliver hædret som stævnets ældste kvindelige 

deltager og vinder af hurtigste tid i aldersgruppen 80-84. Foto Jesper Westley.

 

På herresiden blev den ældste svømmer Sune Frederiksen på 83 år. Han tilbagelagde ruten på 57 minutter og 28 sekunder. 

 

Sune Frederiksen blev med sine 83 år den ældste deltager, som deltog ved 

dette års TrygFonden Christiansborg Rundt. Foto: Freja Marquardt. 



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.