FINAs World Cup skydes i gang i Frankrig
24-08-2016 12:00:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
Nu er det igen blevet tid til, at FINA's World Cup skydes i gang, og vores helt egen Jeanette Ottesen deltager også i to dele af cuppen.
I en pressemeddelelse fra FINA kan det fortælles, at Paris-Chartres vil afholde den første ud af ni dele af dette års World Cup fra den 26. august til den 28. august.
Omkring 115 svømmere vil deltage i denne første del i Frankrig, hvor også Jeanette Ottesen (Vejle Svømmeklub Triton/NTC) vil være at finde. Udover den første del i Paris-Chartres vil den danske OL-svømmer også deltage i anden del i Berlin fra den 30. til den 31. august.
Jeanette Ottesen stiller op i de fire løb, 50 og 100 fri samt 50 og 100 butterfly.
Udover Jeanette Ottesen vil stjerner som Katinka Hosszu og Chad Le Clos også være at finde i bassinet i Frankrig denne weekend.
Du kan læse pressemeddelelsen på FINA's hjemmeside, hvor også du kan finde meget mere information om årets World Cup Tour.