FINA: 10 km MSWC: Kina tager første guldmedalje nogensinde
10-10-2016 20:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
I en pressemeddelelse fra FINA fortælles det, at Kina i går vandt deres første guldmedalje nogensinde ved FINA's Marathon Swimming World Cup 10 km.
Xin Xin fra Kina kom først ved FINA's Marathon Swimming World Cup 10 km. i åbent vand i går på hjemmebane med tiden 2:05:55.80 og sikrede dermed Kina deres første guldmedalje nogensinde ved denne konkurrence.
Den unge svømmer på kun 20 år kom før Argentinas Cecilia Biagioli (2:06:37.10) og Adrianna Bridi fra Italien, der dermed endte med en bronzemedalje.
På mændenes side vandt Italiens Simone Ruffini guld med tiden 1:56:01.30. Sølvet gik til Andreas Waschburger fra Tyskland, mens bronzen blev hentet af Brasiliens Allan Do Carmo.
Næste og sidste afdeling af FINA/HOSA Marathon Swimming World Cup løber af stablen den 15. oktober i Hong Kong.
Du kan læse hele pressemeddelelsen på FINA's hjemmeside.