Tredje race i FINAs 10km Marathon foregik under sydlige himmelstrøg i Eilat, Israel
04-03-2013 11:46:32:
Af: Anna Birkbak
1. marts blev FINA's Marathon Swimming World Cup afholdt for tredje gang, dog var det første stop på den europæiske side af Atlanterhavet. De to første stop på World Cuppen blev således afholdt i hhv. Brasilien og Argentina.
Men på denne tredje runde kunne vi igen følge nogle hurtige svømmere. 65 deltagere stillede op, repræsenterende 12 forskellige lande.
Hos mændene tog Christian Reichert fra Tyskland guldet i tiden 1t53m29sek50 foran landsmanden Thomas Lurz, der svømmede 1t53m34s05. Bronzen gik til amerikaneren Alexander Meier i tiden 1t53m38s00.
For kvinderne kunne sidste års World Cup-vinder fra Brasilien, Ana Marcela Cunha, tage guldet med hjem efter et tæt løb i tiden 2t02m53s15. Sølvet gik til Tysklands Isabelle Marle i tiden 2t02m53sek40, hvilket var hendes første podium-placering nogensinde i World Cup'en. Bronzen gik til Italiens Martina Grimaldi i tiden 2t02m55.40, præcis 2 sekunder efter Marle.
Næste stop på World Cup 10km-serien er den 13. april i Cancun, Mexico.