Windsor byder verdens svømmeelite velkommen i december 2016
27-01-2016 17:00:55:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
Et nyhedsbrev fra FINA giver fin bonusinformation om VM i Canada til december.
1000 af verdens bedste svømmere fra over 175 lande vil fra den 6. – 11. december blive budt velkommen i Windsor, Canada, når FINA’s VM på kortbane skal svømmes.
Hele 46 guldmedaljer vil der blive svømmet om over de seks dage lange konkurrencer, der for første gang nogensinde bliver afholdt i Canada.
Det tidligere VM på kortbane blev afholdt i Doha i december 2014, hvor der blev svømmet 21 nye verdensrekorder hjem, så nu må vi se, hvor mange, det kan blive til i år.
Windsor 2016 Organising Commitee har i denne uge lanceret en officiel webside, hvor du kan finde meget mere nyttig information vedrørende eventet, holdene, registreringen og billetterne dertil. Find websiden her.
Derudover kan du læse meget mere om nyheden på FINA’s hjemmeside.