Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

22
November
2019
23
November
2019

EM-kortbane Glasgow

 

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Jeanette Ottesen indleder olympisk sæson med World Cups og ophold Down Under


25-09-2015 16:51:00:
Af: Nora Thomsen

Efter tre World Cups i Asien rejser Jeanette Ottesen videre på seks ugers træningsophold i Australien.


Efter et resultatmæssigt stærkt VM med to sølvmedaljer indleder Jeanette Ottesen den olympiske sæson med deltagelse ved tre forestående World Cups i Asien, hvor hun er afsted som eneste dansker. Helt konkret står den på World Cup i Hong Kong den 25. – 26. september. Dernæst World Cup i Beijing den 29. – 30. september og endelig World Cup i Singapore i dagene 3. – 4. oktober.

I direkte forlængelse af ovenstående stævner har svømmeren fra Vejle Svømmeklub Triton/NTC valgt at fortsætte sin rejse direkte videre til Australien, hvor Jeanette, i samråd med Sportsafdelingen, har arrangeret et seks ugers træningsophold hos Shannon Rollason, unionens tidligere NTC-cheftræner.


- Det er fantastisk, at Jeanette har fået mulighed for endnu et træningsophold med Shannon. Han ved fra deres tidligere tætte samarbejde præcis hvad, der tricker hende, og hvordan man får det bedste ud af hende. De har en meget stærk personlig relation og er et succesfuldt team sammen, siger cheflandstræner Nick Juba til SvømmeSport og fortsætter:
 

- I den olympisk sæson, som vi nu indleder, er vi alle optaget af at skabe de bedst mulige forudsætninger for gode præstationer i Rio. Og vi vil gøre, hvad vi kan, for at tage de muligheder, der åbner sig til os, hvis vi ser at det kan bidrage til et godt OL. For Jeanette er det præcis det rigtige skridt at tage i dette meget vigtige år, lyder det fra Nick Juba afslutningsvis.


Jeanette Ottesen pjatter med Nick Juba og Shannon Rollason (yderst til højre).
Arkivfoto: Patrick Kraemer.
 

Jeanette vil konkurrere i de tre asiatiske World Cups (Hongkong, Beijing og Singapore) på vej til Canberra og disse vil kickstarte hendes nye sæson. Opholdet, som er planlagt tilbage i forsommeren, er noget som der er store forventninger til.
 

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at komme ned og træne sammen med andre dygtige svømmere og få en masse god sparring i et spændende træningsmiljø, lyder det fra svømmeren, som særligt ser frem til det tætte samarbejde med Danmarks tidligere NTC-cheftræner, Shannon Rollason.

- Når jeg træner med Shannon føler jeg, at jeg er i rigtig gode hænder. Han ved præcis hvordan han skal presse mig til at få det bedste ud af mig selv, så jeg forventer klart at komme i virkelig god form under mit ophold, fortæller Jeanette Ottesen.
 

Løbene ved VM i Kazan i starten af august måned sad, trods de flotte resultater, ikke lige i skabet for den perfektionistiske danske svømmer. Derfor er håbet og forventningen da også, at træningen i Australien vil medvirke til at slibe de tekniske detaljer til.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er tilfreds med måden jeg svømmede på ved VM i Kazan, og jeg forventer helt sikkert, at jeg får min teknik i butterfly på plads igen. At have en god og let teknik i fly er for mig alt afgørende, lyder det fra Jeanette Ottesen.

På SvømmeSport vil vi afslutningsvis gerne vide, om et seks ugers ophold i Australiens hovedstad, Canberra, giver plads til lidt ferie eller om der udelukkende bliver tale om træning fra start til slut. Jeanette svarer, at der bliver tale om ren træning og ingen tid til ferie. Men det gør intet, for, som Jeanette udtrykker det:

- Selvom der udelukkende bliver tale om ren træning, kommer jeg til at nyde hvert et øjeblik, er jeg sikker på. Træning kan sagtens være sjovt selvom det er hårdt arbejde. Jeg er typen, der lever livet, og jeg skal da helt sikkert også opleve nogle sjove ting, mens jeg er Down Under :-) Jeg glæder mig som et lille barn!

På SvømmeSport er vi sikre på, at de seks uger Down Under bliver en succes. Når motivationen er så tydelig som tilfældet er her, kan det kun blive godt og SvømmeSport ønsker Jeanette et rigtig godt træningsophold.



 

Se de seneste nyheder

15-11-2019 19:40:00

Dansk Svømmeunion kan i dag præsentere det træner- og lederteam, som skal understøtte de 23 udtagne danske svømmere ved EM på kortbane i Glasgow til december.

 
15-11-2019 09:30:00

Vinderen bliver afsløret ved den årlige sportsgalla ’Sport 2019’ i Jyske Bank BOXEN i Herning den 4. januar. 

 
10-11-2019 21:51:00

Fire aktive dage i bassinet i Esbjerg er afsluttet med udtagelse af 23 svømmere til EM på kortbane samt otte svømmere til NM på kortbane.

 
08-11-2019 18:07:00

Den tidligere elitesvømmer er i dag indehaver af rekorden i at være verdensrekordholder.

 
07-11-2019 07:50:00

De kommende Årgangstræner- og Børnetræneruddannelser har frist for tilmelding henholdsvis den 18. december for Årgangstræneruddannelsen og 11. december for Børnetræneruddannelse.