Jeanette slutter weekenden af i god stil
11-03-2013 10:21:58:
Af: Anna Birkbak
Med en sejr i 100 butterfly ved British Gas International i Leeds, England, viser Jeanette Ottesen Gray fine takter frem mod Danish Open.
Sammen med Daniel Skaaning, STT/VAT, har Jeanette Ottesen Gray i denne weekend deltager ved det internationale stævne i Leeds, England - British Gas International, hvor der var flere af de store profiler til stede. Vi så blandt andet Jeanette kæmpe mod hollandske Ranomi Kromowidjojo og den engelske sprinter Francesca Halsall.
Jeanette tog fredag aften guldet i et tæt løb på 50 butterfly i tiden 25.76, mens hun desværre måtte nøjes med en bronze lørdag aften på 50 fri i tiden 25.36.
Heldigvis formåede hun at få fart i kroppen igen på 100 meter butterfly i går søndag til finalerne, og tog dermed guldet i tiden 58.99.
Tiderne viser en fin form fra Jeanettes side, og det skal blive spændende at se, hvad hun kan presse dem yderligere ned på til Danish Open i påsken.
Du kan se alle resultater fra stævnet her.