Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2024
20
September
2024
Svømning - Svømmetider
REMA 1000 Cup 2024, Horsens

Aqua Forum, Forum Horsens (Aflyst)

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Oplevelser fra Amager Open Water


21-08-2012:

Læs her Ellen Garnes fine beretning.


Af Ellen Garne:

 

DMI havde lovet hedebølge og strandvejr lørdag den 18. august, så lidt skuffelse var der nok her og der over at vågne op til regnvejr. Regnen gik heldigvis over, så klokken 12, da check ind for 10 kilometer svømning i sund og lagune åbnede, var der bagende solskin over Amager.

Med så meget varme og sol kunne ingen være i tvivl om, at DM og NM 2012 skulle svømmes uden våddragt.  De 19 svømmere, der var tilmeldt DM/NM, smurte da også rigeligt med solcreme på og gjorde klar i svømmedragter, imens de tilmeldte i motionsklassen diskuterede, hvordan man bedst undgår at en saunavarm krop koger over i en våddragt.

 

Starten er gået til 2 km. Foto: Søren Arildsen.

 

Det er SÅ dejligt, at Dansk Svømmeunion og Kvik Kastrup har flyttet Amager OW ud i det åbne. Det er meget sjovere og langt mere udfordrende at svømme i Øresund end at svømme rundture i lagunen. Tak fordi I turde forsøge i 2011 og tak fordi I gjorde det igen i 2012! At starte fra jollerampen er også en stor forbedring. Pladsen ved jollerampen er en stor, men dog afgrænset plads, dejlig tæt på både toiletter og parkering. Placeringen af biler og telte helt ude ved kanten gør det desuden meget let at se, hvor målet er, uanset hvilken retning man svømmer mod mål. De skyggefulde siddepladser med udsigt over lagunen giver god stemning i startområdet, både før, under og efter afvikling.

 

Ved check-in blev der vanen tro udleveret kuverter med chip, spise-billet, hætter og der blev skrevet startnumre på hænderne. Badehætterne i den vante gode kvalitet, var i år dekoreret med olympiske ringe og med et hvidt felt til at skrive startnummer i. En klar forbedring af den tidligere klistermærke-model!

I startområdet blev svømmeretningen diskuteret livligt. Mange, der svømmer jævnligt i lagunen, synes turen højre om, dvs. mod nord i lagunen og mod syd i Øresund, er den eneste rigtige. ”Jeg troede slet ikke man MÅTTE svømme den anden vej” udbrød en lagune-kender, men der er ingen regler for svømmeretning i det fri. Ved 5km DM/NM dagen før blev der svømmet højre om, men 10k blev heldigvis svømmet venstre om. Af to grunde var det en rigtig god beslutning at svømme venstre om: Vinden kom fra syd-øst og saltvand er tungere end ferskvand. Forklaring følger: Syd-østen-vinden ville give sidevind fra slusen til Strandstation 3 og medvind fra Strandstation 3 til Strandstation 1. Hvem vil ikke hellere have medvind end modvind? Derudover presser de store floder i Østersøen hvert år 100km3 fersk flodvand op gennem Øresund. En enorm vandmængde, der på grund af vægtforholdet mellem saltvand og ferskvand primært bliver ledt videre ud i Kattegat via overfladelaget i Øresund, dvs. fra overfladen og ned til 10-12 meters dybde. En anselig mængde tungt saltvand presses den modsatte vej, fra Kattegat ned gennem Øresund, og laver en sydgående strøm, der primært foregår i de nederste vandlag. Den strøm, svømmere mærker, er strømmen i de øverste vandlag, som altså langt oftere er nordgående end sydgående i Øresund. Medvind OG medstrøm – det gør en svømmetur på 10 km en hel del lettere. Og sjovere. I medvind og medstrøm kan man nemlig, med lidt træning, bodysurfe, mens man svømmer. Om man svømmer hurtigere ved at inkludere bodysurfing, ved jeg ikke, men det er virkelig, virkelig sjovt – prøv det!

 

At svømme venstre om er ikke kun smart på grund af den nordgående strøm, det er også lettere at navigere efter skorstenene på Benzinøen mod nord end mod den ret ensartede kyst mod syd. Den smule modstrøm, man så til gengæld for at svømme venstre om får i kanalen, betyder absolut ingenting, når man har udsigt til medvind ude i det rigtige åbne vand. Derude, hvor der er fisk og speedbåde og bølger og noget længere ned til de påtrængende grøntsager end inde i den lave lagune.

 

På trods af skorstenene var vi et par stykker, der tog en tur ind omkring stranden på nordsiden af Helgoland (ups!). Blot endnu en demonstration af, at når man svømmer i det fri, er det en fordel at:
1. Orientere sig om ruten før man svømmer ud
2. Høre godt efter, hvad der bliver sagt under briefing
3. Orientere sig hele tiden og så igen, mens man svømmer
Hvem ved, en skønne dag lykkes det mig måske at huske alle tre ting på én gang ;)  

 

Klokken 14 blev 10k-drengene sendt af sted mod syd, ti minutter efter satte pigerne af og så blev der svømmet og svømmet og svømmet. Og svømmet og svømmet og svømmet. Indimellem blev der også fodret. Det var ikke fisk, der blev fodret, selvom dem var der mange af, det var svømmere, der blev fodret. Sådan hedder det altså, det der sker, når åbent-vand-svømmere trænger til påfyldning af hurtige kulhydrater: Svømmerne må fodres ved de tilladte fodringsstationer. 

Fodringsstationen ved start-og-målområdet var mærket fint af. Man kunne vælge at gå i land og fodre sig selv eller lade sig fodre af en supporter, der stod i vand til knæene. Ingen var vist i tvivl om, hvem der havde supporter med og hvem der ikke havde. Så kan man også lære det …

Om 2 kilometer-løbene kan jeg ikke fortælle andet end at jeg mødte dem i lagunen, efter selvfodring ved 5 kilometer-fodringsstationen. Mon ikke også de havde en dejlig tur i det lune vand?  

 

Jacob Carstensens sprang desværre 10 kilometeren over, så Tim Arnesen fik ikke lejlighed til at forsøge sig med revanche for den 5 kilometer dagen før, hvor Jacob kom først. Svenske Tim Arnesen måtte ”nøjes” med en nordisk guldmedalje, præcis 6 minutter foran nummer 2, Marcus Auren fra Västerås. Søren Mikkelsen fra Lyseng svømmede den nordiske bronzemedalje i hus. 

 

Hos kvinderne lignede 10km-top-3 en kopi af fredagens 5km-top-3, men så blev færingenCecilia Wigant Eysturdal diskvalificeret for at svømme indenom en bøje i stedet for at svømme udenom. Mathilde Riis Sørensen kom (selvfølgelig!) først, næsten fem minutter foran svenske Ellen Olsson fra Skåre Swim Klub, der svømmede sig til en nordisk sølvmedalje. Bronzemedaljen gik til Ellens Olssons klubkammerat, Madeleine Rydqvist.

 

Mathilde Riis Sørensen på vej i mål. Foto: Søren Arildsen.

 

De danske guld- sølv- og bronzemedaljer blev på herresiden fordelt til Søren Mikkelsen (Lyseng), Christian Damgaard (USG) og Martin Hedegaard (Nord). Hos kvinderne blev medaljerne uddelt til Mathilde Riis Sørensen (Esbjerg), Freja Østergaard (Silkeborg) og Clara Guldhammer Vad (Nord)

.

Resultater fra både herrernes og damerne 10 km motionsløb og 2 kilometer-motionsløbene er at finde her:http://www.svoem.org/_files/_database/database140/amagerdag2.pdf

 

Traditionen tro var der både snackpose med drikkevarer og varm mad til svømmerne bagefter. God mad, også for en vegetar. Det er ret hyggeligt at spise sammen efter en lang svømmetur, hold endelig fast i den tradition, kære arrangører!

 

Tak til alle, både de frivillige og til jer, der var sendt på weekendarbejde, for et par skønne dage i Amager Strandpark. Vi ses igen!



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.