Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

6
Februar
2025

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Lørdagens Aros Swim byder på DM 5 km åbent vand


14-06-2017 12:00:00:

I forbindelse med afviklingen af DM 5 km åbent vand i weekenden fortæller Thomas Stub her lidt om de udtagelser, der her er på spil til sommerens store åbent vand-stævner. 


På lørdag danner Aros Swim i Aarhus rammen for en masse åbent vand-svømning, der blandt andet byder på DM 5 km. Ved dette DM deltager 40 svømmere, og her har både juniorer og seniorer muligheden for at kvalificere sig til kommende store åbent vand-stævner. Det er blandt andet på baggrund af dette DM, at svømmere bliver udtaget til Nordiske Mesterskaber.

 

I forbindelse med afviklingen af DM 5 km har SvømmeSport snakket med talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, Thomas Stub. Han fortæller først og fremmest, at det er på baggrund af præstationer ved to udtagelsesarrangementer i juni måned, at juniorsvømmerne bliver udtaget til de to store mesterskaber, Nordiske Mesterskaber og EM Junior Open Water.
Det ene stævne med udtagelsesmuligheder er derfor Aros Swim, hvor DM 5 km finder sted samt det netop overståede Vikinge Svøm, der fandt sted i Roskilde i lørdags. Om dette udtaler Thomas Stub:

 

- Der udtages 6-8 juniorsvømmere til Nordiske Mesterskaber den 11. - 13. august i Middelfart på baggrund af deltagelse i ovenstående to aktiviteter; med DM 5 km i Aarhus som det, der vejer tungest.

 

- Der udtages 2-4 juniorsvømmere til EM junior OW den 4. - 6. august i Marseille, Frankrig på baggrund af deltagelse i ovenstående to aktiviteter og Nordiske Mesterskaber i 2016. Det er således kun svømmere, der deltog ved Nordiske Mesterskaber i 2016, der har mulighed for at blive udtaget, fortæller han og uddyber om sæsonens kommende åbent vand-arrangementer:

 

- Som noget nyt i år vil der i forbindelse med de Nordiske Mesterskaber bliver udtaget et mindre antal juniorer (1-3 svømmere) til LEN Cup 6 km. i København den 26. august, der svømmes i forbindelse med TrygFonden Christiansborg Rundt. Denne udtagelse sker på baggrund af præstationerne til Nordiske Mesterskaber og DM 5 km i Aarhus.

 

Det er dog ikke kun for juniorerne, at der er en masse på spil for ved weekendens DM 5 km ved Aros Swim. Også seniorerne har mulighed for at kvalificere sig til Nordiske Mesterskaber, og om dette udtaler Thomas Stub:

 

- Kvalifikation til Nordiske Mesterskaber sker på baggrund af præstationer til DM 5 km. Der udtages 3-5 seniorer afhængigt af niveauet på præstationerne til Nordiske Mesterskaber.

 

- I forbindelse med de Nordiske Mesterskaber bliver der udtaget 2-4 seniorer til LEN Cup 6 km i København. Denne udtagelse sker på baggrund af præstationerne til Nordiske Mesterskaber og DM 5 km i Aarhus. På samme måde vil der på baggrund af præstationerne til LEN Cup i København blive udtaget 1-4 seniorer til LEN CUP 10 km/5 km den 16. - 17. september i Bracciano, Italien.

 

Der er derfor en masse på spil for de mange åbent vand-svømmere, der deltager i weekendens stævne, og afsluttende udtaler Thomas Stub i den forbindelse følgende om sine forventninger til svømmernes præstationer:

 

 - Jeg er slet ikke i tvivl om, at der vil møde nogle meget opsatte svømmere op i Aarhus på lørdag og være klar til at kæmpe om de forskellige udtagelser. Der er meget på spil til DM, og det er også hele tanken bag den måde, tingene er organiseret på. Det bliver spændende.

 

Mange tak til Thomas Stub for kommentarerne.

 

DM 5 km afvikles, som nævnt, i forbindelse med Aros Swim i Aarhus på lørdag den 17. juni. Udover DM 5 km svømmes der også 500 meter, 2500 meter og 5000 meter for både begyndere og øvede åbent vand-svømmere ved dagens stævne.

 

Her på SvømmeSport følger vi naturligvis op på resultaterne ved DM 5 km, men du har også mulighed for at gå forbi Dansk Svømmeunions aktivitetskalender, hvor du blandt andet kan finde deltagerlister,  info om tid og sted og meget mere. 



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.