Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Danmark præsterer bedre end nogensinde til VM


20-09-2014 21:45:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

De rød-hvide klarede sig historisk godt, da VM i Konkurrencelivredning rykkede udendørs, fortæller holdleder.


De har størst erfaring med disciplinerne, der finder sted indendørs, fordi udendørssæsonen er kort i Danmark. Alligevel formåede det danske landshold i konkurrencelivredning at svømme sig i adskillige finaler og sikre top-10-placeringer, da Verdensmesterskaberne lørdag tog hul på udendørs-disciplinerne.

 

- Det har været sindssyge gode præstationer i dag, siger holdleder Martin Jørgensen og tilføjer:

 

- Det er virkelig gået godt. Det er det bedst, vi nogensinde har præsteret til et VM.

 

De danske konkurrencelivreddere formåede således at svømme sig i hele fem finaler under lørdagens discipliner – seks hvis man tæller efter antal individuelle præstationer.

 

Line Præst Lauridsen og Katrine Zinck Leth-Espensen nåede nemlig begge finalen i Board Race, hvor de så også oveni købet endte på henholdsvis 6. og 10. pladsen.

 

- Det er ikke sket før, at vi har to piger, der ligger med helt deroppe, siger Martin Jørgensen og påpeger, at det kun var få europæere, der klarede sig bedre end de to piger.

 

Holdlederen fremhæver samtidig, at begge piger også skrev dansk historie inden for konkurrencelivredning, da de endte på 6. pladsen i par-disciplinen Board Rescue.

 

- Men de er så også forsvarende Europamestre i den disciplin, tilføjer han anerkendende.

 

Derudover imponerede de to danske konkurrencelivreddere også på holdkappen Tube Rescue, hvor de endte på en samlet 11. plads sammen med Olivia Burmester og Julie Zinck Leth-Espensen.

 

En disciplinen, som også de danske herrer viste storform på ved at ende på 5. pladsen. Noget, der ligeledes aldrig er sket for Danmark før, fortæller Martin Jørgensen, der måtte hoppe med i vandet for, at Danmark kunne stille med et fuldt hold til holdkappen.

 

Der er nemlig kun tre mænd med på det danske landshold i Montpellier i Frankrig, hvor VM finder sted i denne uge.

 

Derudover skal det nævnes, at rutinerede Ronnie Dalsgaard, der allerede har slået ny nordisk rekord på 100 m indendørs redning og ny verdensrekord (indenfor Masters) på 100 m indendørs bjergning under dette års VM, nåede finalen i Surf Ski Race.

 

I sidste ende indtog han dog sidstepladsen i finalen grundet en misset bøje på sin vej.

 

Ikke desto mindre var det yderligere en finaleplads til de rød-hvide på en alt i alt yderst tilfredsstillende konkurrencedag for Danmark, påpeger holdleder Martin Jørgensen.

 

Det danske landshold har foruden finalepladser også allerede slået adskillige rekorder under indendørs-disciplinerne de første konkurrencedage. Søndag venter så femte og sidste dag under dette års VM.

 

Find programmet her.

 

Læs også ”Tre nye nordiske rekorder til Danmark under VM” og ”Danske konkurrencelivreddere slår atter rekorder under VM” samt ”Holdleder: Vi går efter finale trods hård udendørs-konkurrence”



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.