Ny dato for DM i Bassinlivredning
21-01-2015 15:30:00:
Af: Mette F. Pedersen
SvømmeSport har talt med to konkurrencelivreddere, Julie Leth-Espensen og Nikolaj Kirketerp-Møller, om hvad ændringen af datoen vil betyde for dem.
For et par dage siden blev det offentliggjort, at datoen for DM i Bassinlivredning i Bellahøj er ændret fra 18. April til 11. April.
I den forbindelse har SvømmeSport været ude og tale med to rutinerede konkurrencelivreddere om hvilken betydning det har for dem, at stævnet er blevet rykket en uge frem.
Julie Leth-Espensen fortæller:
"Der er stadig næsten 3 måneder frem mod indendørs DM i livredning. Så det gør ikke den store forskel i mine forberedelser, at stævnet er blevet rykket en uge frem." fortæller Julie til SvømmeSport.
Om hendes form og målersætninger til det kommende forår fortæller Julie følgende:
"Lige nu handler det bare om at komme i form inden foråret og sommerens stævner. Lige nu træner jeg livredning en gang om ugen med KLK ( red. Københavns livredderklub), hvor der er mulighed for at træne lidt indendørs teknik med dukker. Derudover har jeg fokus på noget aerob-træning i form af løbeture og svømmetræning i Lyngby svømmeklub når jeg kan komme til det. Jeg er desudem begyndt at styrketræne et par gange om ugen med nogle af de andre konkurrencelivrednings-udøvere. På den måde arbejder jeg på, at få opbygget noget styrke inden den specifikke livredningstræning for alvor starter."
foto: privat
Også Nikolaj Kirketerp Møller er godt i gang med at bygge en grundform op inden forårets stævner begynder.
"Lige i øjeblikket har jeg ikke så meget fokus på at træne decideret livredning men nærmere at få opbygget en grundform jeg kan arbejde videre med i løbet af foråret og sommeren." fortæller Nikolaj til SvømmeSport.
Til ændringen af datoen til DM i bassinlivredning, er Nikolaj ikke berymret over situationen:
"Jeg har ikke undersøgt datoen nærmere. Jeg tror dog ikke, at det kommer til at betyde det helt store for mig. Vi vil måske opleve, at der forhåbentligt kommer nogle flere at konkurerre imod. Men jeg havde under alle omstændigheder ikke tænkt mig, at skulle toppe til DM, da kravtiderne virker meget overkommelige til EM, som helt klart vil være hovefokuspunktet i år. Det ville selvfølgelig være fedt hvis drengene kunne hive noget metal med hjem." fortæller Nikolaj til SvømmeSport
Foto: http://www.hkaarsholm.dk/
Nedenfor kan aktivitetslisten for livredning 2015 ses:
11. April - DM i Bassinlivredning, Bellahøj kl. 11:00 - 18:00
8.-9. Maj - Svenska Mästerskapen Pool, Jönköping
22.-25. Maj - Arena Rescue, Montpellier
16.-19. Juli 2015 - 19. Internationaler DLRG Cup, Warnemünde
1.-7. August 2015 European Championships for National Teams in Swansea/Wales (http://www.lifesaving2015.co.uk/)
15. August - Svenska Mästerskapen Hav, Halmstad
22. August - DM Havlivredning, Sjælland
Tilmelding til DM i Bassinlivredning og DM i Havlivredning meldes ud når vi nærmer os, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.
For yderlige information kontakt LISK (livredningssektionen i Dansk Svømmeunion) via Anders Elbeck på ace@svoem.dk.