Resultater fra DM i udendørs konkurrencelivredning
11-09-2013 10:17:28:
Af: Anna Birkbak
Et rekordstort antal deltagere var til DM i udendørs konkurrencelivredning lørdag. Se resultater og enkelte billeder.
Det var et større tiltag at få afholdt Danske Mesterskaber for konkurrencelivredning lørdag den 7. Der skulle f.eks. afholdes op til flere heats i de forskellige discipliner grundet det store antal deltagere.
Kresten Falster, leder af Livredningssektionen, gik begejstret rundt og fortalte om, hvordan de for kun 6-7 år siden kun sad en håndfuld atleter under en halvtag i øs-regnvejr. Der var kun en enkelt bøje, og de måtte stort set selv styre stævnets afvikling.
I lørdags var der udskiftning af bøjer løbende, der var speaker og telte. Og det var solskin.
Du kan læse resultatlisten fra stævnet her.
Herunder kan du se nogle få billeder fra senior-herrenes finaleheat i Board Race, hvor Thomas Ibsen Nielsen fra Klampenborg SLSC vandt, Pontus Carlsson fra Sverige blev to'er og Martin Sigsgaard Jørgensen fra Hvide Sande blev tre'er.
Herrene på vej ind mod stranden
Thomas Ibsen er først op ad vandet.
Thomas Ibsen i front.
... Og Thomas Ibsen kommer over målstregen som nr. 1. Dansk mester i Board Race!
Pontus Carlsson fra Sverige på vej mod andenpladsen.
Martin Sigsgaard Jørgensen fra Hvide Sande på vej ind mod mål som nr. 3.
Og Ronnie Dalsgaard fik den ærgelige fjerdeplads, dog i fin stil.