Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Oktober
2021

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Jeg er vild med den alsidighed, sporten har”


25-02-2018 18:45:48:
Af: Freja Marquardt

Konkurrencelivredning vinder så småt ind i Danmark. Sporten er udviklet af livreddere i Australien, og den er baseret på redningsfaglige discipliner. 


Konkurrencelivredning er for de fleste stadig ganske ukendt, men sporten, der er udviklet af livreddere i Australien, vinder så småt ind i Danmark. Der konkurreres både i indendørs discipliner, som foregår i svømmehallen, og i udendørs discipliner, hvor konkurrencen finder sted i åbent vand.

 

22-årige Emil Kamuk Frederiksen fra AGF har dyrket konkurrencelivredning siden 2015, hvor han for første gang deltog ved et udendørs Danmarks Mesterskab. Han har en lang årrække som konkurrencesvømmer bag sig, og der var en naturlig overgang mellem konkurrencesvømningen og konkurrencelivredningen.

 

- Det startede med, at vi var en flok, som har svømmet sammen, siden vi var helt små. Det var egentligt bare for sjov, men så gik der konkurrence i det. Vi har alle altid haft mod på mere end banesvømning. Efter at have deltaget ved nogle Open Water stævner og også have snuset lidt til finnesvømning, så blev det tid til, at vi skulle prøve kræfter med konkurrencelivredning. Der var en naturlig overgang mellem de indendørs discipliner og den normale konkurrencesvømning. Derimod krævede det lidt mere øvelse for de udendørs discipliner, siger Emil Kamuk Frederiksen.

 

Stævnerne er noget forskellige, alt efter om det er de udendørs eller indendørs discipliner, der konkurreres i. De indendørs konkurrencer minder ifølge Emil Kamuk Frederiksen meget om almindelige svømmestævner med seadede heats og løbsrækkefølge. Der er dog en del ventetid, fordi konkurrencelivredning kræver en del udstyr til deltagerne. Eksempelvis skal alle deltagere have en dukke til bjærgning, og det tager tid at få alt udstyret frem.

 

Anderledes forholder det sig med de udendørs konkurrencer, hvor disciplinerne foregår både på land og i vand. Det er ikke altid løbsrækkefølgen holdes her, hvis overdommeren vurderer, at stævnet kan afvikles bedre med en ny rækkefølge. Så deltagerne skal altid være omstillingsparate og være klar til at hoppe i en våddragt eller op på raceboardet.

 

Der er en del ventetid forbundet med afviklingen af stævner til både de indendørs og udendørs discipliner.

Men det gør ingenting for Emil Kamuk Frederiksen (billede), når vejret er godt. 

Copyright Mads Hjort. 

 

 

Du kan læse om de respektive discipliner indenfor konkurrencelivredning her.

 

For Emil Kamuk Frederiksen var der ingen tvivl om, at den her sport lige var noget for ham.

 

- Jeg kan virkelig godt lide den variation, der er i forhold til almindelige stævner, som jeg kender dem fra konkurrencesvømningen. Det er nemt at gå til, hvis man har baggrund som normal banesvømmer, men samtidigt er det udfordrende og spændende. 

 

- Det kræver hurtighed, udholdenhed og råstyrke. Jeg er vild med den alsidighed. Det er en kombination af så mange forskellige sportsgrene; løb, Open Water svømning og surfing. Der er mange parametre, som jeg kan udvikle mig på, og jeg føler aldrig, at jeg er er helt færdig med at mestre de forskellige discipliner. Der er altid noget at blive bedre til, og er man først i gang, så er det en meget stejl læringskurve, hvor man kan se forbedring fra gang til gang, siger Emil Kamuk Frederiksen. 

 

Emil Kamuk Frederiksen kigger nu på de nye kravtider til VM i konkurrencelivredning i 2018. Det ville være en stort, hvis han kan kvalificere sig til det, og det er noget, som han vil kæmpe for. Han har allerede mange gode resultater og oplevelser indenfor sporten.

 

- Mit bedste og mest mindeværdige resultat er tilbage i 2016 til DM i de udendørs discipliner. Her var jeg sidste mand på Kraken SLS's board-relay. Vi havde ligget på en solid andenplads gennem hele løbet med Nordkystens Livredderklub i front. Jeg fik mig padlet op på siden af deres sidste mand, og det hele blev afgjort på de sidste 10 meter af stranden, hvor jeg fik løbet et dansk mesterskab i hus, siger Emil Kamuk Frederiksen.

 

 

 

Emil Kamuk Frederiksen bruger også konkurrencelivredningen til at holde kontakten med sine gamle svømmekammerater, og sporten bliver ved med at give dem noget, som de kan være sammen om. 

Copyright Mads Hjort. 

 

 

Ifølge Emil Kamuk Frederiksen så kan man forholdsvist hurtigt komme langt indenfor konkurrencelivredning, selvom man ikke har den store viden om sporten. Hvis man allerede kan svømme, så er man meget langt. Det vigtigste er, at man er klar på en udfordring og er glad for vand.

 

 

Du kan læse mere om konkurrencelivredning her.

Du kan se kommende stævner indenfor konkurrencelivredning her.

 

SvømmeSport takker Emil Kamuk Frederiksen for interviewet! 



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.