Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
December
2024
14
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Nikolaj Kirketerp-Møller fortæller om livet som konkurrencelivredder


30-04-2017 19:45:00:
Af: Johanne Tolstrup

Konkurrencelivredder Nikolaj Kirketerp-Møller fortæller her om, hvad konkurrencelivredning er for en størrelse. Læs med!


I disse seneste år har konkurrencelivredning været i stor udvikling i Danmark, men for mange er netop denne vanddisciplin fortsat et forholdsvis ukendt territorie. En af Danmarks bedste konkurrencelivreddere i øjeblikket er Nikolaj Kirketerp-Møller, som foruden konkurrencelivredning også har givet sig i kast med prone paddleboarding, som er en af de aller nyeste vandsportsgrene herhjemme.

 

SvømmeSport har fanget Nikolaj Kirketerp-Møller til en snak om konkurrencelivredning – hvad går det helt præcist ud på? Hvorfor er det fedt? Og hvordan er livet som konkurrencelivredder og prone paddleboadring-atlet?

 

- Konkurrencelivredning er lidt en mærkelig størrelse. De fleste der dyrker det, har eller har haft en eller anden form for arbejde som livredder, men det er absolut ikke et krav. Jeg blev selv introduceret til sporten før jeg blev uddannet kystlivredder. Til at starte med kunne jeg trække meget på den indendørs del i kraft af min baggrund som svømmer, men jeg er helt sikkert blevet mest vild med de udendørs discipliner. Det har gjort at jeg ikke længere tilbringer så meget tid i bassinnet, som jeg gør udendørs, hvor den står på surfski og board, fortæller Nikolaj og fortsætter:

 

- Konkurrencelivredning er stadig en meget lille sport i Danmark og det har betydet, at man i høj grad er nødt til at træne selvstændigt. Vi er dog en lille gruppe, der til tider formår at få trænet sammen. Desuden havde jeg i sommers fornøjelsen af at træne sammen med en af verdens bedste atleter på board, hvor jeg nåede at lære en hel del på den korte tid han var i Danmark.

 

Som nævnt ovenfor er konkurrencelivredning en relativt ukendt sportsgren, men det ændrer ikke på, at netop denne sport er meget tiltalende grundet mange forskellige momenter. Træningen er varierende, ugerne ligner sjældent hinanden og så favner konkurrencelivredning utrolig bredt:

 

- For mig har det været vigtigt, at det er træningen i sig selv der er motivationen og det synes jeg, at jeg har fundet i konkurrencelivredning. Noget af det der motiverer mig i det daglige er diversiteten i træningen. Godt nok ligger den indendørs del så meget op ad svømning, at det for det meste er det jeg træner, men udendørs er det en anden sag. Her er jeg blevet ret vild med at ro surfski og padle på board - især i bølger, fortæller Nikolaj.

 

- Dog er det lidt uheldigt at være bosat på Sjælland, hvor det er sjældent, at der kommer de store bølger, så det hænder, at vi kører langt for at få padlet i nogle bølger. Det forskellige udstyr og afhængigheden af vejret gør også sporten meget spontan, så to uger sjældent ligner hinanden i forhold til hvad jeg får trænet, uddyber Nikolaj.

 

Indenfor både konkurrencelivredning og prone paddling bliver store mesterskaber over hele verden afviklet henover sommeren og forhåbentlig vil Nikolaj være at finde på startlisten ved disse mesterskaber:

 

- Min sæson kommer ikke til at byde på så meget livredning i år, da jeg har planer om at satse på prone paddling i stedet. Det betyder, at jeg skal deltage ved DM om to uger, hvor der er mulighed for kvalifikation til VM, der afholdes i København og Vorupør til september, fortæller Nikolaj og fortsætter:

 

- Jeg har ikke de helt store forventninger til sæsonen. Jeg forsøger stadig at komme helt ovenpå efter en skulderskade jeg pådrog mig sidste år. Den forhindrer mig i store træk i at kunne konkurrere i de korte indendørs discipliner i konkurrencelivredning, der ellers har været specialet. Det er blandt andet derfor, at jeg har valgt at satse lidt anderledes i år.

 

- Jeg håber at få lov til at repræsentere Danmark til VM i prone paddling til september. I den forbindelse ser jeg frem til at arbejde med mig selv i forhold til de udfordringer, der naturligt vil komme ved at skifte fokus fra de helt korte distancer til noget lidt længere, afslutter Nikolaj.

 

Mange tak til Nikolaj for interviewet!

 

 



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.