Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

22
Marts
2025
22
Marts
2025
Svømning - Svømmetider
NS Mini - A6, Slangerup

Slangerup Idræts - og Kulturcenter, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Sammenholdet på landsholdet overrasker tidligere OL-deltager


13-09-2017 17:29:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Elitetræner Chris Christensen deltog i weekendens landsholdssamling, hvor særligt svømmernes stærke sammenhold positivt overraskede den tidligere landsholdssvømmer.


I weekenden afholdt Dansk Svømmeunion som bekendt landsholdssamling for 32 svømmere fra både junior- og seniorlandsholdet samt fra Great Danes. Mange af svømmernes respektive klubtrænere var også inviteret, hvilket var årsag til, at den tidligere landsholdssvømmer og nuværende elitetræner i Holdbæk Svømmeklub, Chris Christensen, også var tilstede under Event Campen. Chris Christensen, som efterhånden har deltaget i en del landsholdssamlinger, synes dog særligt godt om denne, da den skilte sig ud fra tidligere landsholdssamlinger på flere punkter.

 

- Det, som jeg særligt hæfter mig ved, er, at jeg aldrig har været med på en sådan camp som svømmer. Vi har aldrig haft en samling, som har handlet om, at svømmerne skulle socialiseres og samarbejde om forskellige opgaver. Om lørdagen havde livreddere fra TrygFonden Kystlivredning lavet en masse aktiviteter, som svømmerne i hold skulle samarbejde om. Jeg kan virkelig godt lide, at Dansk Svømmeunion også gør noget på det område, og det gør bestemt ikke noget, at det er nyt og anderledes i forhold til, hvad man tidligere har lavet på landsholdssamlinger, siger Chris Christensen og fortsætter.

 

- Jeg må indrømme, at jeg virkelig blev imponeret over det sammenhold, som juniorerne, seniorerne og svømmerne fra Great Danes viste. Fredag aften var de alle samlet i en af de store sale i Idrættens Hus, hvor de så Mie Nielsen danse i Vild med dans. Det var ikke noget, som de skulle, men simpelthen noget de i fælleskab samlede sig omkring. Da jeg som svømmer i sin tid var med landsholdet, gik man ofte op på sit værelse og lukkede sig inde der med sine værelseskammerater.

 

Tidligere på dagen blev svømmerne præsenteret og undervist af en masse oplægsholdere, som blandt andet fortalte om vigtigheden af søvn, restitution og andre mentale aspekter, som en eliteidrætsudøver skal kunne håndtere og have styr på for at kunne præstere optimalt til store konkurrencer.

 

- Som sådan lærte jeg ikke rigtig noget nyt af disse oplæg, men det skader aldrig at få opfrisket tingene. For nylig havde vi i Holbæk Svømmeklub en sportspsykolog fra Stenhus Private Kostskole og Stenhus Gymnasium, hvor de fleste af vores svømmere går i skole, ude at holde et oplæg om mange af de samme ting, som landsholdssvømmerne i løbet af weekenden blev introduceret for. Personligt mener jeg dog aldrig, at man kan prioritere disse aspekter af svømningen nok, så jeg synes virkelig godt om, at man prioriterer dette i Dansk Svømmeunion, forklarer Chris Christensen, inden elitetræneren i Holbæk Svømmeklub afslutter sin evaluering af weekendens landsholdssamling.

 

- Jeg kunne godt savne lidt ekstra for de deltagende trænere. Måske et trænerspor. Da fredagens program var slut, skete der ikke rigtig mere for os trænere. Lørdag morgen kiggede nogle flere trænere heldigvis forbi, inden lørdagens aktiviteter startede på Vallensbæk Strand. Det førte til nogle seriøse og detaljerede snakke. Når det er sagt, har jeg naturligvis fuld forståelse for, at Dansk Svømmeunion i denne omgang har prioriteret nogle andre parametre.

 

Har du lyst til at se videoer med landsholdssvømmerne fra Vallensbæk Strand, kan du klikke her eller besøge SvømmeSports facebookside.

 

SvømmeSport takker Chris Christensen for interviewet. 



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.