Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Oktober
2024
23
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Flot afslutning på fem dages intens konkurrence ved Danish Open og DM Junior


09-04-2019 20:43:00:
Af: Rebecca Hegelund

På sidstedagen for årets Danish Open og DM Junior blev endnu en dansk rekord sat, ligesom at holdene til VM og EM Junior blev udtaget.


På den femte og sidste dag ved dette års Danish Open og DM Junior i Taastrup Svømmehal fortsatte flere af seniorsvømmerne med at levere flotte præstationer, heriblandt endnu en danske rekorder.

 

Ved formiddagens indledende afsnit satte Tobias B. Bjerg fra AGF Svømning / NTC således endnu en dansk rekord. Denne gang var det i 50m bryst, hvor han med tiden 0.27.34 slog 44 hundrededele af den gamle rekord, han slev havde sat i april sidste år. Tiden var foruden en dansk rekord også under VM-kravet. Den danske rekord holdt dog ikke længe, idet Tobias B. Bjerg allerede i 50m bryst finalen slog rekorden med yderligere fire hundrededele, så den danske rekord nu lyder på 0.27.28.

 

Dermed lykkedes det i dag for en svømmer at komme under VM-kravtiden.

 

Følgende svømmer var under en VM-kravtid på femtedagen af Danish Open og DM Junior 2019:

Tobias B. Bjerg, AGF Svømning/NTC, 50m bryst med tiden (kravtid 0.27.39)

 

Med tirsdagens resultater i hus kunne Dansk Svømmeunions Sportsafdeling udtage det foreløbige hold, der til sommer skal kæmpe med om topplaceringer og medaljer ved VM i Gwangju, Sydkorea, 21.-28. juli 2019.

 

– Det har været et stævne med både ned- og opture, hvor sidstnævnte især skal ses i forhold til de flotte danske rekorder på herresiden. Vi har på alle fem stævnedage set en masse talentfulde svømmere i bassinet, og nu gælder det så, at vi skal sammen finde vejen til at få forløst svømmernes talent, så de kan rykke på et internationalt topniveau. Jeg synes, at vi på baggrund af Danish Open har fået udtaget et foreløbigt stærkt VM-hold, hvor der fortsat er plads til, at endnu et par stykker kan kvalificere sig ved weekendens kvalifikationsstævne i Stockholm, lyder landstræner Stefan Hansens vurdering efter Danish Open og DM Junior.

 

 

Danmarks foreløbige VM-hold 2019:

Alexander Aslak Nørgaard, Sigma Swim Birkerød

Anton Ørskov Ipsen, Sigma Swim Birkerød

Emilie Beckmann, Tune IF/GTI/NTC

Emily Gantriis, Helsinge Svømmeklub/NTC

Jeanette Ottesen, Farum Svømmeklub

Julie Kepp Jensen, JGI/A6 

Matilde Schrøder, Berns Swim Team/NTC

Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub/NTC

Pernille Blume, Holbæk Svømme Klub/NTC

Signe Bro, Triton Ballerup/NTC

Tobias B. Bjerg, AGF Svømning/NTC

Viktor B. Bromer, Aalborg Svømmeklub / NTC

 

Juniorernes Danish Open og DM Junior 2019

Juniorsvømmernes DM og Danish Open er også overstået, og efter fem dage med bemærkelsesværdige indsatser og solide præsentationer er også Thomas Stub, talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, klar til at udtage de juniorsvømmere, der skal repræsentere Danmark ved EM Junior i Kazan, Rusland, 3.-7. juli 2019.

 

– Jeg glæder mig naturligvis over, at så mange nye svømmere har stukket næsen frem ved Danish Open og DM Junior. Samtidig har det også været interessant at opleve, at mange af de her nye juniorsvømmere, som har markeret sig, har været at finde på drengesiden sådan, at vi nu har en mere ligelig fordeling mellem drenge og piger. Tilsvarende er det bemærkelsesværdigt, at udviklingen blandt de bedste juniorsvømmere frem imod dette stævnet synes at have været lidt mindre, end man kunne have håbet på. Der er jo rigtig mange gode juniorsvømmere i toppen, så jeg håber, at der frem mod sommeren kommer til at ske lidt på den front, lyder Thomas Stubs samlede vurdering af de fem dages stævne.

 

 

Danmarks hold til EM Junior 2019:

Arthur Dalén Ellegaard, Lyngby Svømmeklub

Astrid Nielsen, Esbjerg Svømmeklub

Christoffer H. Andersen, Søllerød Svømmeklub

Clara Rybak-Andersen, Gentofte Svømme Klub

Elisabeth Sabroe Ebbesen, Gentofte Svømme Klub

Gro Grinda Rasmussen, Gladsaxe Svømmeklub

Julie Krøyer Svendsen, KVIK Kastrup

Karoline Barrett, Greve Svømmeklub/GTI

Karoline Sørensen, Thisted Svømmeklub

Liva Palmund, Triton Ballerup

Lucas Bruun Strøbek, Gentofte Svømme Klub

Luccas Dam Brenner, Herlev Svømning

Malthe Lindeblad, DeltaSwim

Michelle Mortensen, Gladsaxe Svømmeklub

Nicklas Östman Pedersen, Herlev Svømning

Oskar Lindholm, Lyseng IF

Sofie Theophil Petersen, Vejle Svømmeklub

Thea Blomsterberg, Sigma Swim Birkerød

Tobias Dan Hansen, Herlev Svømning

Victoria Haahr Pallesen, Aalborg Svømmeklub

 

Prisoverrækkelser til dagens FINA-pointscore

Efter tirsdagens afsnit blev æresprisen for højeste herre og dame FINA-pointscore overrakt. På den femte og sidste dagen var det Tobias B. Bjerg fra AGF Svømning/NCT med 860 point og Mie Ø. Nielsen fra Aalborg Svømmeklub/NTC med 851 point, som løb med pokalerne for dagens bedste præstation samlet set.

 

– I forhold til den langsigtede og overordnede udvikling i dansk svømning, så synes jeg, at det har været opløftende at se, at vi har fået flere individuelle kvalifikationer til VM, end vi havde sidste gang i 2017. I den henseende er det særligt positivt at se, at svømmere som eksempelvis Tobias B. Bjerg og Signe Bro, der for et par år siden vandt medaljer ved EM Junior, har løftet deres niveau siden da gennem et solidt arbejde i deres træningsmiljøer, sådan at de nu kan konkurrere på højt niveau ved VM. Endeligt glæder det mig, at niveauet blandt de danske herresvømmere har løftet sig markant i flere løb gennem de fem stævnedage i Taastrup Svømmehal. Det giver et endnu stærkere fundament for dansk svømning nu og i fremtiden, konkluderer sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach.

 

Overrækkelse af Dansk Svømmeunions Trænerpris 2019

Også inden tirsdagens finaler var der prisoverrækkelse. Denne gang var det Dansk Svømmeunions Trænerpris som skulle overrækkes.

 

Ved Danish Open og DM Junior 2019 blev prisen overrakt til Jonas Lundström fra Sigma Swim for hans trænergerning. Det var formand for Dansk Svømmetræner Sammenslutning (DSTS) René Thomsen, som sammen med sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, overrakte priserne til årets vinde.

 

Generelt om Danish Open og DM Junior

Danish Open og DM Junior 2019 blev afholdet i Taastrup Svømmehal, Parkvej 78, 2630 Taastrup, i perioden fredag den 5. april til og med tirsdag den 9. april.

 

Programmet for tirsdag den 9. april 2019

Indledende kl. 9.30 og 12.15:

400m fri – herrer

400m fri – damer

100m fly – herrer

200m bryst – damer

50m bryst – herrer 

100m ryg – damer

 

Finaler kl. 17.00 og 18.30:

B-Finaler:

400m fri – herrer

400m fri – damer

100m fly – herrer

200m bryst – damer

50m bryst – herrer 

100m ryg – damer

 

A-Finaler:

400m fri – herrer

400m fri – damer

100m fly – herrer

200m bryst – damer

50m bryst – herrer 

100m ryg – damer

 

Ved Danish Open og DM Junior 2019 deltog i alt 662 svømmere fordelt på 75 forskellige klubber og seks forskellige lande.

 

Kravtider

Kravtiderne til sommerens internationale mesterskaber kan ses her:

https://www.svoem.org/Discipliner/Svoemning/Internationale-mesterskaber/

 

Danish Open 2019 er godkendt af FINA til kvalifikation til:

VM i Gwangju i Sydkorea

EM Junior i Kazan i Rusland

Sommer Universiade i Napoli i Italien. 

NM Junior i Vejle

European Youth Olympic Festival i Baku i Aserbajdsjan

VM Junior i Budapest i Ungarn

 

For spørgsmål vedrørende seniorsvømmernes kvalifikationer kan landstræner Stefan Hansen kontaktes på e-mail: sh@svoem.dk. Tilsvarende kan spørgsmål vedrørende juniorsvømmernes kvalifikationer rettes til talentansvarlig Thomas Stub på e-mail: ts@svoem.dk

 

Arrangører af Danish Open og DM Junior 2019 er Dansk Svømmeunion i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og VAT-Copenhagen.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.