Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Euro Tour står for døren


08-03-2019 11:30:00:
Af: Rebecca Hegelund

I de kommende dage er 18 danske svømmere af sted på Euro Tour i Spanien, Belgien og Skotland.


Det er lidt af en af rundrejse, som venter hovedparten af landsholdets svømmere, når de i dag indleder forårets Euro Tour. I de kommende 10 dage skal formen testes af inden det vigtige kvalifikationsstævne, Danish Open, der finder sted i begyndelsen af april. Turen indledes i Barcelona, hvor svømmerne skal deltage ved Trofeu Club Natacio Sabadell. Dernæst drager svømmerne til Antwerpen, hvor der er teknisk træningslejr, inden de runder turen af med Edinburgh International Swim Meet.

 

– Idéen bag Euro Tour-konceptet er først og fremmest at sætte fokus på tekniske og taktiske elementer af svømningen i et internationalt perspektiv. Med international stævnedeltagelse i kombination med de tekniske analyser på højeste niveau, får svømmerne og trænerne syretestet, hvor de står, inden de sidste ugers intensive forberedelser frem mod Danish Open i april indledes. De resultater og erfaringer, som Euro Tour giver, forventes derved at kunne fintune og optimere forberedelserne frem mod Danish Open, forklarer sportschef Lars Green Bach.         

 

Svømmere og trænere i gang med den første opvarmning ved poolen i Barcelona torsdag aften. 

 

De seneste fire sæsoner har konceptet med Euro Tour været anvendt som forberedelse til Danish Open for landsholdssvømmerne. Denne vekslen mellem konkurrence, træning, konkurrence er nemlig en god måde for både svømmere og træner at arbejde med finjusteringer under træningsperioden samt teste færdigheder og teknik ved konkurrencerne. Og ser man nærmere på de konkurrenter, som de danske svømmere skal møde ved stævnerne i Barcelona og Edinburgh, så er der masser af udfordringer og erfaringer at gøre sig.   

 

– Jeg forventer nogle interessante, lærerige og intensive dage for os alle. Svømmerne kommer i rigtig god fysisk form og er sportsligt godt klædt på til opgaverne fra de træningslejre, som de har været på i februar måned med deres træningsmiljøer. Konkurrencemæssigt ved vi, at der er en sammenhæng mellem de resultater (tider) der svømmes på sæsonen, og de resultater der præsteres, når det virkelig gælder. Tommelfingerreglen er, at tiderne skal være indenfor tre procent af den tid, som svømmerne har som mål og stræber efter at opnå. Så det er også det, jeg har af forventninger til svømmernes sportslige resultater, konkludere sportschef Lars Green Bach.          

 

Svømmerne er klar til dagens første træning i Barcelona fredag morgen.

 

Årets Euro Tour varer fra den 8.-18. marts. Første stop på turen er Barcelona fra, hvor svømmerne opholder sig fra den 8. til den 11. marts. Herefter er de på teknisk træningslejr i Antwerpen fra den 11. til den 14. marts, inden de gør det sidste stop i Edinbrug, hvor de opholder sig fra den 14. til den 18. marts.  

 

Følgende landsholdssvømmere deltager helt eller delvist i turen:

Alexander A. Nørgaard, Sigma Swim – deltager i Barcelona og Antwerpen

Caroline Erichsen, Sigma Swim – deltager i Barcelona og Antwerpen

Daniel Skaaning, STT / VAT-Copenhagen / NTC – deltager i Edinburgh

Emilie Beckmann, Tune IF / GTI / NTC – deltager i Edinburgh

Helena Rosendahl Bach, Holstebro Svømmeclub – deltager i Barcelona og Antwerpen

Josefine B. Pedersen, MK31 / VAT-Copenhagen – deltager på hele turen

Julie Kepp Jensen, JGI / A6 – deltager i Antwerpen og Edinburgh

Katrine Buch Villesen, Aalborg Svømmeklub – deltager i Barcelona og Antwerpen

Matilde Schrøder, Berns Swim Team / NTC – deltager i Edinburgh

Signe Bro, Triton Ballerup / NTC – deltager i Edinburgh

Thea Blomsterberg, Sigma Swim – deltager i Barcelona

Tobias B. Bjerg, AGF Svømning / NTC – deltager i Edinburgh

Victoria Bierre, Gladsaxe Svøm GSC / NTC – deltager i Edinburgh

 

Ved stævnet i Edinburgh deltager desuden følgende NTC-svømmere:

Amalie Mikkelsen, Gladsaxe Svøm GSC / NTC – deltager i Edinburgh

Andreas Kaas Elmgreen, Lyngby Svømmeklub / NTC – deltager i Edinburgh

Emily Gantriis,Helsinge Svømmeklub / NTC – deltager i Edinburgh

Marcus Krøyer Svendsen, Kvik Kastrup / NTC – deltager i Edinburgh

Mathias Zander Rysgaard, Holbæk Svømme Klub / NTC – deltager i Edinburgh



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.