Dansk junior rekord ved VM Junior
20-08-2019 22:00:00:
Af: Rebecca Hegelund
VM for juniorer på langbane indledtes tirsdag med dansk junior rekord til Thea Blomsterberg på 50m brystsvømning.
Det blev en flot indledning på VM Junior 2019 i Budapest, hvor Thea Blomsterberg fra Sigma Swim Birkerød stod for det første danske bidrag ved mesterskabet, da hun svømmede 50m brystsvømning.
Det var en stærk præstation, som Thea Blomsterberg leverede i de indledende heat, hvor hun satte dansk junior rekord på 0.31.82. Det var en forbedring af rekorden på 0.32.12, som den danske svømmer selv satte i begyndelsen af august i år. Samtidig var tiden også den 8. hurtigste efter de indledende heat og dermed en sikker plads i aftenens semifinale.
Ved tirsdagens semifinale i 50m bryst satte Thea Blomsterberg endnu en gang dansk junior rekord, som nu lyder på 0.31.70, ligesom hun endnu en gang endte i den 8. hurtigst tid, hvilket betyder, at Thea Blomsterberg er klar til finalen på 50m brystsvømning onsdag aften.
Følg Thea Blomsterberg og Clara Rybak-Andersens, Gentofte Svømmeklub, bedrifter under VM Junior:
Onsdag d. 21. august
Ingen danskere i indledende afsnit.
Thea Blomsterberg, 50m brystsvømning, finale
Torsdag d. 22. august
100 bryst, indledende
Clara Rybak-Andersen
Thea Blomsterberg
Fredag d. 23. august
200 individuel medley, indledende
Clara Rybak-Andersen
Thea Blomsterberg
Lørdag d. 24. august
Ingen danskere i indledende afsnit..
Søndag d. 25. august
200 brystsvømning, indledende
Clara Rybak-Andersen
Thea Blomsterberg
Husk at følge VM Junior live her, mens alle resultaterne kan findes her.