Hæder til færdiguddannede diplomtrænere
08-04-2019 18:21:00:
Af: Rebecca Hegelund
Ved aftenens finaleafsnit fik seks trænere, som har gennemfør Diplomtræneruddannelsen, overrakt deres diplomer.
Kort før A-finalerne gik i gang ved mandagens afsnit af Danish Open og DM Junior fik seks trænere overrakt hver deres diplomer og eksamensbevis for gennemførelse af Diplomtræneruddannelsen.
Diplomtræneruddannelsen er det næsthøjeste uddannelsesniveau, en svømmetræner kan opnå i Danmark.
Diplomtræneruddannelsen gør svømmetrænerfaget til et karrierevalg. Med uddannelsen bliver trænerne i stand til at opbygge og varetage stærke talentmiljøer, samt træner og udvikle både junior- og seniorsvømmere på et nationalt niveau.
Uddannelsen, som de seks trænere har gennemgået, forløber over en samlet periode på halvandet år. Den består af et tre ugers intensivt basis modul hos Danmarks Idrætsforbund, hvor trænerne kommer igennem både undervisning, eksamener og opgaver.
Derefter følger et modul hos det specialforbund, som trænerne hører til. Modulet består af tre dages undervisning fordelt over to omgange samt et praktikforløb. Uddannelsen afsluttes med udarbejdelsen af en selvstændig, skriftlig opgave.
De seks træner, der har bestået Diplomtræneruddannelsen er:
Kris Wesselink fra Esbjerg Svømmeklub
Martin Duedahl Pedersen fra Herning Svømmeklub
Nikolaj Skovmose fra Viborg Svømmeklub
Jeppe Blaabjerg Høgild fra Aarhus Swim
Anne-Marie Appelqvist fra Hovedstadens Svømmeklub
Mikkel Hyldegaard Andersen fra Kalundborg Svømmeklub
De seks diplommodtagere og landstræner Stefan Hansen, der stod for overrækkelsen.
Det var landstræner i Danks Svømmeunion, Stefan Hansen, der stod for at overrække de seks trænerne deres eksamensbeviser.
Du kan også tage diplomtræneruddannelsen
Hvis du også ønsker at opnåe det næsthøjeste uddannelsesniveau i Danmark, så kan du tilmelde dig det næste uddannelsesforløb på
Du kan også læse meget mere om uddannelsens opbygning og indhold her.