Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Aalborg Svømmeklub håber på top-3-placering til DKM


16-11-2014 11:55:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

Med VM på kortbane lige som hjørnet vil de Danske Kortbanemesterskaber blive anderledes for klubbens tre bedste svømmere, fortæller cheftræner.


Da det gik løs til de Danske Mesterskaber på langbane i Odense tidligere på året, blev Aalborg Svømmeklub suverænt den mest vindende.  Det samme var tilfældet ved sidste års DM på kortbane.

 

Men når det går løs i Bellahøj på torsdag til dette års DKM, er klubben knap så sikker på endnu en topplacering i medaljekapløbet, fortæller cheftræner i Aalborg Svømmeklub, Leifi Johannesson, til SvømmeSport.

 

- Det bliver lidt anderledes på grund af VKM-forberedelserne i forhold til vores bedste svømmere. De skal selvfølgelig nå at være klar til Doha. Derudover deltager vi også lidt mindre i forhold til dem, der bor i København, fordi vi har længere at rejse.

 

- Men jeg håber da, at vi bliver i blandt de bedste klubber, for vores mål er da, at vi ender i top-3. Om vi så vinder flest medaljer igen, er lidt svært at sige, siger cheftræneren.

 

Aalborg Svømmeklub stiller med omkring 30 svømmere til dette års DM på kortbane, hvor hovedparten er seniorer.

 

VKM overskygger DKM

Heriblandt er klubbens tre topsvømmere, Viktor B. Bromer, Mie Ø. Nielsen og Julie Levisen, som også er udtaget til det danske landshold, der skal med til VM på kortbane i starten af december.

 

Men netop fordi, at VM venter lige om hjørnet, vil de være knap så aktive til det danske kortbanemesterskab i Bellahøj, som de var, da de satte rekorder og vandt nærmest alle løb, de svømmede til DM på langbane tidligere  på året.

 

- Det er meget begrænset, hvad de skal svømme, fordi de skal til VKM. Vi vil derfor bruge de indledende runder til at træne og blot sikre, at de går videre til finalerne. Men der skal de så også give den fuld gas, for det er den bedste træning, de kan få.

 

- De starter dog med nedtrapning to dage inden DKM, så rekorder bliver nok ikke aktuelt, siger Leifi Johannesson

 

De tre landsholdssvømmere fra Aalborg møder først op i København torsdag aften og rejser igen lørdag, hvilket er en dag før tid. Det betyder, at Mie Ø. Nielsen går glip af at prøve kræfter med sin EM-guld-distance – 100 m fri som finder sted søndag – en sidste gang i en konkurrencesituation inden VKM.

 

Men det skal vi ikke være bekymret for, siger Leifi Johannesson.

 

- Vi er nødt til at vælge de dage, der passer bedst ind i vores træningsforberedelse – også i forhold til at vi kommer langvejs fra i forhold til de andre klubber. Derfor har vi valgt kun at deltage fredag og lørdag.

 

- Men vi har 4x50 m medley om fredagen, hvor hun også svømmer. Så hun skal nok fået trænet ryg-crawl til DKM.

 

Satser på Nordiske Juniormesterskaber

Foruden en del seniorer stiller Aalborg Svømmeklub også op med en del juniorsvømmere i Bellahøj, hvor de Danske Juniormesterskaber på kortbane også finder sted.

 

Her er det især kvalifikationer til de Nordiske Juniormesterskaber, som finder sted i Sverige den 12.-14. december, der svømmes om, og i Aalborg Svømmeklub har man allerede en ide om, hvem der skal tage en kravtid.

 

- Vi håber, at vi får én svømmer med – måske to hvis det går rigtigt godt. Det er især Nicolas Blanch, som vi tænker på her. Og så håber vi også, at Jens Bach kommer til at blande sig i gruppen, der kommer med, siger Leifi Johannesson.

 

DM på kortbane løber fra den 20.-23. november.

 

Læs mere om VM på kortbane, som finder sted i Doha fra den 3.-7. december, her.

Læs mere om Nordiske Juniormesterskaber, som finder sted i Upplands Väsby i Sverige fra den 12.-14. december, her.

 

Læs også ”Her er de største klubvindere af DM på langbane 2014” og ”DKM optakt: En uge til det går løs”



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.