Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
11-02-2019 18:20:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

22
Februar
2019
Svømning
SA Grand Prix International Swimming Meet
Stellenbosch, Sydafrika
23
Februar
2019
Svømning
Fördemaster
Flensborg
1
Marts
2019
Svømning
Kronborg Open 2019
Helsingør Svømmehal

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Sigma Swim-træner: Regionale Årgangsmesterskaber god forberedelse til DÅM


27-11-2014 16:30:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

Det er en god mulighed for at møde nogle af de bedste i regionen og prøve sin træning af, siger Lars Madsen.


Når de Vest- og Østdanske Årgangsmesterskaber løber af stablen i starten af december, bliver det en god mulighed for årgangssvømmerne at prøve kræfterne af inden de Danske Årgangsmesterskaber (DÅM) efter nytår.

 

Det siger Lars Madsen, der er cheftræner for Årgangsgruppe 1 i Sigma Swim Allerød:

 

- Det er noget årgangssvømmerne ser frem til. Dog lige med hensyn til vores svømmere, så tror jeg, at de ser noget mere frem til de Danske Årgangsmesterskaber, hvor regionsmesterskaberne kun er et skridt på vejen, siger han og tilføjer:

 

- Så de forventninger, vi har til de regionale, er, at vi kan se, at vi er på rette vej i forhold til nogle af de mål og planer, vi har lagt frem mod DÅM. Og der er det et godt forum at gøre det i, fordi man samler de bedste årgangssvømmere i regionen, så de kan konkurrere og måle sig mod hinanden.

 

Sigma Swim Allerød sender omkring 18 årgangssvømmere af sted for at dyste til de Østdanske Årgangsmesterskaber for Gruppe 1, som er for de to ældste årgange af årgangssvømmere, i Gentofte fra den 5.-7. december.

 

Her vil piger født i år 2001 og drenge født i år 1999 udgør de helt ældste, mens piger fra 2002 og drenge fra 2000 udgør de næstældste, men som noget nyt for Gruppe 1 både til de Vestdanske og de Østdanske Årgangsmesterskaber vil svømmerne dyste mod hinanden på tværs af deres aldersgruppe.

 

Således har Dansk Svømmeunion besluttet, at man i Gruppe 1 kun vil kåre én vinder på de individuelle løb i stedet for én for henholdsvis de helt ældste og de næstældste, fordi man ønsker at ensrette de regionale stævner for de ældre årgangssvømmere med DÅM.

 

Så uanset om man tilhører de ældre eller de yngre årgangssvømmere i Gruppe 1, så svømmer man om den samme top-3-placering, når det går løs i henholdsvis Esbjerg og Gentofte, som i år er værter for de Vest- og Østdanske Årgangsmesterskaber.

 

Lars Madsen møder dog personligt denne ændring med en lidt blandet følelse.

 

- Jeg kan både se noget positivt og noget negativt i det. Jeg er bange for, at det, at du fjerner en medalje, kan fjerne noget motivation fra de nye Gruppe 1-svømmere, der kommer op (de næstældste, red.). Lige nu og her sker der nok ikke det store ved det, men på sigt tror jeg, at vi kan miste nogle dygtige junior- og seniorsvømmere, fordi de falder fra.

 

- Til gengæld kan jeg godt se noget positivt i, at man ligesom tvinger årgangssvømmere og –trænere til at tænke mere langsigtede og ikke kun gå efter nu-og-her-succes, siger cheftræneren og understreger samtidig, at det dog ikke betyder, at man i Sigma Swim Allerød er uenige i, at der skal ske en omstrukturering i forhold til, hvordan forbereder de unge svømmere tidligere:

 

- Det her med, at man snakker om, at vi skal tænke langsigtet, og vi skal fokusere mere samt have både dygtige junior- og seniorsvømmere, er vi i Sigma Swim fuldstændig enig i, siger Lars Madsen og tilføjer:

 

- Men jeg tvivler bare personligt på, om det her er det rigtige skridt at tage. Det kan godt være, at det er, men det får vi vel først at se om nogle år, og jeg er spændt på at se det.

 

De Vest- og Østdanske Årgangsmesterskaber for Gruppe 1 finder sted fra den 5.-7. december.

 

I morgen skriver SvømmeSport om de yngre årgangssvømmeres vest- og østdanske mesterskab i Gruppe 2.

 

I mellemtiden kan du også læse ”To uger til Vest- og Østdanske Årgangsmesterskaber 2014”



 

Se de seneste nyheder

11-02-2019 18:20:00

Den danske OL-guldvinder Pernille Blume har i begyndelsen af året fået foretaget en vellykket operation for at få lukket et mindre hul ved hjertet.

 
11-02-2019 09:17:00

Martin Bang Christensen har de forgangne to weekender forberedt sig til Grand Prix i Rostock - det resulterede i en flot førsteplads ved tysk tårnmesterskab.

 
05-02-2019 10:01:00

Du kan godt begynde at glæde dig. Der er præcis to måneder til, at de første svømmere hopper i vandet ved Danish Open, som i år har fået helt nyt format.

 
01-02-2019 17:04:00

Partnerskabet mellem H2Odense, Odense Kommune og Dansk Svømmeunion skal blandt andet resultere i et styrket strategisk fokus på processen fra talentudvikling til international high performance, udviklingsplaner for konkurrencetrænerne samt bidrag, der skal styrke samspillet mellem træningsmiljøerne på Fyn.

 
01-02-2019 13:53:00

De kommende tre uger venter tre stævner for 20-årige Martin, som har afgørende betydning for udspringerens mulighed for deltagelse ved de kommende store internationale mesterskaber.