Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

8
November
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Jeg glæder mig til at afvikle et mesterskab i en af de største sportsgrene i Danmark”


05-01-2016 19:50:52:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Dansk Svømmeunions nye EM-eventchef Mads Bang Aaen er mere end klar til at tage fat på arbejdet, der byder på masser af opgaver op til EM 2017 i København.


Ultimo 2017 har Danmark fået æren af at være værter for Europa Mesterskaberne på kortbane, der kommer til at foregå i Københavns kommende Royal Arena.

I den forbindelse har Dansk Svømmeunion haft brug for en kompetent og dygtig medarbejder, der er stærk indenfor området, når det kommer til at skulle arrangere større arrangementer og styre processen op til selve eventet.

I samarbejde med Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark har Dansk Svømmeunion derfor ansat Mads Bang Aaen som EM-eventchef, der startede på det nye job mandag den 4. januar.

 

Mads kommer med stor erfaring indenfor området, da han tidligere har fungeret som eventchef ved EM i volleyball i 2013 og senest eventchef ved VM i bueskydning i sommers. Derudover har han tidligere været konsulent i forbindelse med EM i volleyball 2010 – 2011 og presse- og marketingsansvarlig i forbindelse med VM i brydning i 2009. Slutligt kan det nævnes, at han i 2010 var ansat som analyse-konsulent ved DIF og Sport Event Danmark.

Det er derfor ikke en hel uerfaren herre, som vi nu har med at gøre, og Mads ser da også selv frem til at komme ordentligt i gang med arbejdet.

 

- Jeg glæder mig først og fremmest til at være med til at afvikle et mesterskab i en af de største sportsgrene i Danmark, fortæller han. Svømmesporten har også nogle af de mest folkekære danske atleter, og jeg glæder mig til at være med til at skabe nogle fantastiske rammer for dem, sådan at de på hjemmebane kan vise, ikke bare SvømmeDanmark, hvor dygtige de er, men hele Danmark, hvor dygtige og seje de er.

 

- Udover at være med til at skabe de bedste rammer for atleterne til EM, er noget af det, der glæder mig allermest ved mit arbejde med events, at disse events også skaber mulighed for, at alle dem, der elsker den pågældende sport kan få lov at se de bedste atleter live herhjemme.    

 

Som nævnt startede Mads på jobbet i unionen i går, og planerne for det kommende arbejde er allerede godt i gang.

 

- Det første jeg skal i gang med er at få lavet den overordnede eventdrejebog, som også indeholder en foreløbig tidsplan frem mod EM, fortæller Mads. Derudover kommer den første tid også til at gå med budgettet og få lavet en masse kontrakter, sådan at vi kan få mange af grundelementerne omkring EM på plads.

 

- Udover ovenstående kommer jeg også til at bruge en del tid i starten på at blive klogere på svømmesporten, trække på erfaringerne fra det vellykkede EM i Herning, men også finde ud af, hvilke ting vi kan optimere til 2017.  

 

Med Mads’ tidligere jobs som både eventchef og konsulent, håber han i den grad på at kunne trække en del på denne erfaring – både netværksmæssigt, men i lige så høj grad i forhold til det at skulle styre et større event.

 

- Jeg håber, at jeg kan bruge mine erfaringer og netværk fra tidligere events til at sikre, at vi kommer til at lave et super EM, hvor vi ikke kommer til at lave for mange ups, udtaler Mads. Jeg håber, at mine erfaringer kan komme os til gavn i at få lavet nogle gode aftaler med blandt andet hoteller, transport, TV, billetoperatør og arenaen. Omkring billetsalg og sponsorsalg håber jeg ligeledes også, at mine erfaringer kan være med til at sikre, at vi kommer godt i mål med vores målsætninger. Sidst men ikke mindst håber jeg, at mine erfaringer fra de tidligere events omkring at styre et eventbudget kan være med til at sikre, at vi kommer sikkert i mål økonomisk.   

 

- Udover alt det svømmetekniske i forhold til EM, er noget af det, som kommer til at tage mest tid at få markedsført og brandet eventet, sådan at vi får solgt en masser billetter, fortæller Mads videre.

 

Mads ser frem til samarbejdet med Dansk Svømmeunion og glæder sig til at være med til at få stablet endnu et EM på benene i Danmark.

 

- Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med unionen og klubberne rundt om i landet. Jeg glæder mig til at komme til at arbejde sammen med en organisation, der for få år siden afviklede et EM, fortæller Mads. Det vil sige, at organisationen ved, hvilken kæmpe opgave det er, der venter os i december 2017. Det, at unionen og SvømmeDanmark har erfaring med at afvikle et EM gør, at vi forhåbentlig får mere tid til at skabe side events omkring EM, som kan være med til at koble EM tættere på SvømmeDanmark samt få flere til at gå til svømning.      

 

- Vi skal få hele SvømmeDanmark til at føle, at det er deres EM, slutter Mads af.

 

Tillykke til Mads med jobbet – vi glæder os til at følge hans arbejde frem mod EM!

 

Mads Bang Aaen ved VM i bueskydning ved Christiansborg i sommers. Foto: Lars Møller.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.