Horsens svømmer var første dansker i vandet til de Europæiske Mesterskaber
13-12-2017 12:42:00:
Af: Carsten Jokumsen
Onsdagens indledende løb markerede starten på de Europæiske Kortbane Mesterskaber, som i år afholdes i Royal arena i København. Her var svømmeren Daniel Steen Andersen fra Horsens første dansker i vandet.
Selv om tiden på 0.52.38 på 100 meter butterfly ikke helt levede op til forventningerne, var det en god oplevelse for den unge horsens svømmer at være første dansker i bassinet. De seneste dage er der blevet trænet i poolen i Royal arena, men alligevl er det anderledes at stille op til et Heat, når der er publikum i hallen.
- Tiden var ikke det jeg havde håbet på, men oplevelsen var stadig superfed. Man bliver nok lidt mere hyped når man kommer ind i hallen, når der er publikum på, men ellers synes jeg ikke der var den store forskel. Det er jo det samme vand som vi har svømmet i tidligere.
Heller ikke konkurrenterne, som er nogle af Europas stærkeste herresvømmere formåede at få Daniel Steen Andersen til at tabe fatningen.
- Jeg så det egentlig først, da jeg stod i call-roomet men jeg kan ikke kontrollere, hvem jeg kommer til at svømme sammen med og hvordan de svømmer, så det påvirker mig egentlig ikke så meget.
Se alle resultater på:http://copenhagen2017.microplustiming.com/index_web.php
Fakta om EM
EM i Svømning 2017 afholdes den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN.
Links:
Billetsalg: www.ticketmaster.dk/swim
Hjemmeside: www.euroswim2017.com
Facebook: www.facebook.com/euroswim2017
Instagram: www.instagram.com/euroswim2017
Se danske løbstider på: http://www.svoem.dk/_files/em2017/dedanskesvmmere.jpg
Foto:
Lars Møller