Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Træner fik sin landsholdsdebut til EM på hjemmebane


22-12-2017 20:02:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Morten Marstrand, der er træner i Svømmeklubben Triton Ballerup, benyttede EM-ugen til at sparre med nogle af Europas bedste trænere.


Europamesterskabet på kortbane i svømning 2017 sluttede for godt en uge siden. Til mesterskabet deltog i alt 38 danske svømmere, hvilket betød, at flere klubtrænere i Danmark var udtaget for at give svømmerne de bedste rammer for at præstere. En af de udtagende trænere var Morten Marstrand fra Svømmeklubben Triton Ballerup, og han fortæller her om det europæiske mesterskab, som blev afholdt på hjemmebane.

 

- Det var fantastisk at se svømmerne begejstre publikum med fantastisk svømning og glæde til sporten. Specielt i weekendens finaler var det helt utroligt, og jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste, der fik kuldegysninger, når en dansker gik op af rampen og fik publikums velkomst. Det skærper for mig motivationen for at præstere endnu bedre på den internationale scene med mine svømmere, og jeg håber inderligt, at det også gør det for alle andre, der kan lide denne sport. Svømmere, trænere, ledere og alle de mange frivillige gjorde en fantastisk indsats for svømmesporten. Det var for fedt at være med til at følge og være en stor del af.

 

Morten Marstrand blev udtaget som træner til det danske landsholds på grund af sit store og imponerende samarbejde med blandt andet Triton Ballerup-svømmeren, Frans Johannessen. Om hans egen svømmers EM-indsats forklarer han.

 

- Jeg havde håbet på mere af Frans i 400 IM, men jeg må også konstatere, at han i løbet af kort tid har flyttet sin tid på 400 IM med ikke mindre end 11 sekunder, da han svømmede personlig rekord til DM Kortbane i november. Han havde desværre sygdom imellem de to stævner, og det er ikke ligefrem optimalt i forhold til at præstere i 400 IM, som er et yderst krævende løb. Men når jeg ser på hans udvikling i denne nye disciplin for Frans, er jeg utrolig stolt, og vi arbejder fremover på at gå under de 4.05.0 til næste år, siger Morten Marstrand og uddyber.

 

- Men jeg var yderst tilfreds med hans 200 IM og 100 IM, hvor han slog store personlige rekorder. Hans løbs forløb var her meget optimale, og det var super fedt at se ham præstere optimalt.

 

Morten Marstrand med sine to svømmere Signe Bro og Frans Johannessen i Royal Arena.

Foto: Privatfoto

 

Tidligere har træneren fra Svømmeklubben Triton Ballerup deltaget i forskellige træningslejre med landsholdet. Blandt andet var han med på højdetræningslejr i Arizona frem mod OL i 2016.

 

- Det var utrolig spændende og lærerigt at være med i Arizona. Det var dog noget helt andet end min deltagelse ved EM, som var mit første internationale seniormesterskab som træner. Det var for fedt, at det skulle være foran det danske publikum, siger Morten Marstrand.

 

Triton Ballerup-træneren udnyttede undervejs EM-dagene til at sparre med sine danske trænerkollegaer, samt de forskellige svømmere han undervejs mødte. Han forklarer, at han altid tager det med fra de mennesker, han møder på sin vej og på bassinkanten.

 

- Det var utrolig spændende at følge de forskellige svømmere og trænere, som var med til EM fra resten af Europa. De havde alle deres måde at gøre tingene på. Det var ekstremt spændende at følge svømmere på højeste hylde i svømmesporten, og der er ingen tvivl om, at de igennem mange år har arbejdet ufattelig hårdt for at opnå det niveau, de har i dag.

 

- Det var tydeligt, at svømmesportens top er i vild udvikling, og her skal vi virkelig gøre meget mere for at følge med resten af verden. Det var skræmmende at se, hvor god form, hvor tekniske og hvor meget de rundt om i verden er villig til at ofre for at blive én af de bedste.

 

- Carles Subirana Rovira (den tidligere cheftræner i Sigma Swim) havde jeg mange gode og spændende snakke med omkring medley træning samt udvikling, og jeg syntes han havde mange spændende tanker og ideer til den daglige træning og udvikling for IM svømmere på 200- og 400 meterdistancerne. Når man har svømmere på et højt niveau, prøver jeg hele tiden at snakke med trænere, der tidligere eller stadig samarbejder med svømmere på internationalt topniveau. Dette kunne Carles blandt andet komme med, og det var virkelig nogle gode samtaler, vi havde om, hvordan vi vær især gør tingene.

 

Stor tak til Morten Marstrand for interviewet. På SvømmeSport glæder vi os til fortsat at følge dig og dine svømmere.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.