Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
15-04-2019 18:20:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
April
2019

EISM 2019

 

 

Tekst
Tekst


En øm skulder havde nær ødelagt EM-drømmen


16-11-2017 20:07:00:
Af: Klaus Bach Christensen

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.


EM-holdet blev udtaget i søndags efter det sidste finaleafsnit til DM, som blev afholdt i Greve Svømmehal. Med på holdet er Farum-svømmer Niklas Hedegaard, som svømmede under kravtiden i 100 meter bryst sent søndag aften.

 

- Jeg havde en rigtig god første dag, hvor jeg svømmede stor personlig rekord på 50 bryst og 100 bryst i medley holdkappen. Derefter fik jeg desværre utrolig ondt i skulderen og måtte afmelde mig finalen på 200 bryst dagen efter. Mine egne forventninger var lidt højere til 100 bryst om søndagen, specielt oven på de gode løb torsdag, men jeg var glad for at komme under kravtiden med en træt skulder, siger Niklas Hedegaard.

 

Niklas Hedegaard er en del af det danske EM-hold.

Foto: TheMagic5

 

Farum-svømmeren kan nu se frem til at præsentere Danmark til EM i Royal Arena, som han naturligvis forventer sig rigtig meget af.

 

- Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kvalificerede mig til EM. Jeg svømmede ikke DM på langbane i sommers og havde allerede i foråret øjnene rettet mod kortbanesæsonen. Fra midten af august har jeg boet i Østrig, hvor jeg træner under Dirk Lange som et led i mine forberedelser til EM. At skifte miljø så tæt på en EM-kvalifikation har også været en mental udfordring, men jeg er glad for at træne i Østrig, og jeg er overbevist om, at det er netop dét, der skal til for, at jeg kan tage næste skridt.

 

- Jeg glæder mig til at svømme foran de mange tilskuere på hjemmebane. Det var en kæmpe stor oplevelse i Herning, og jeg er sikker på, at det bliver mindst lige så stort denne gang! Jeg glæder mig til at have det sjovt og se, hvad træningen her i Østrig kan føre til, forklarer Niklas Hedegaard.

 

Det er ingen hemmelighed, at Farum Svømmeklub har et rigtig stærkt seniormiljø for herrer, hvilket de danske rekorder i diverse holdkapper også vidner om. Selvom Niklas Hedegaard i øjeblikket bor og træner i Østrig, glæder han sig stadig til at skulle til EM med flere af sine holdkammerater.

 

- Jeg er naturligvis stadig Farum-svømmer i hjertet, og det er fedt, at vi er så mange, der skal af sted. Jeg ved, vi kommer til at have det sjovt sammen, og vi er altid gode til at hjælpe og støtte hinanden, når der skal præsteres.

 

Frem mod europamesterskabet på hjemmebane handler det nu først og fremmest om at få styr på skulderen, forklarer Niklas Hedegaard.

 

- Jeg har aldrig haft en skade, så jeg skal naturligvis sikre, at det ikke udvikler sig til det værre. Ellers føler jeg ikke for, at jeg skal ændre det store i min træning frem mod EM. Den første dag til DM gav mig tro på, at det jeg laver her i Østrig, er det helt rigtige for mig. Nu skal jeg bare nyde den næste måned med lidt mere easy speed og have fokus på det samme, som gerne skal sikre en hurtigere hjemtur de sidste 50 meter af min 100 meter bryst, end jeg havde i holdkappen. Lykkes det, svømmer jeg også op til mine egne forventninger.

 

SvømmeSport takker Niklas Hedegaard for interviewet og stort tillykke med EM-udtagelsen.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

18-04-2019 09:10:00

Dansk Svømmeunion glæder sig over at præsentere det endelig VM-hold, som skal repræsentere Danmark ved mesterskaberne til juli.

 
16-04-2019 18:50:00

Glæde over fysisk trænerteam i verdensklasse.

 
15-04-2019 19:30:00

De danske NTC- og klubsvømmere leverede en række solide præstationer ved forårets andet kvalifikationsstævne, Swim Open Stockholm.

 
15-04-2019 18:20:00

Daniel Skaaning har netop sat dansk rekord på 200m individuel medley.

 
10-04-2019 15:38:00

De danske seniorsvømmere har igen i år en sidste mulighed for at kvalificere sig til VM, når der i de kommende dage afholdes kvalifikationsstævne i Stockholm.