Emily Gantriis opnåede alle mål og mere til ved EM
17-12-2017 16:30:00:
Af: Carsten Jokumsen
Med bronzemedalje og finaleplads fik Emily Gantriis fra Helsinge Svømmeklub en drømmedebut ved sit først internationale mesterskab.
- Hele oplevelsen har været virkelig vild, og det har givet mig så meget blod på tanden til det næste halve år, hvor jeg gerne vil prøve at komme med til EM på langbane. Jeg tror mine muligheder er ret gode, for jeg svømmer hurtigt og er inde i en god udvikling. Det har været ubeskriveligt.
Det kan være svært at forklare den oplevelse det giver pludselig at befinde sig blandt den europæiske elite til et stævne af den kaliber, som det der er blevet præsenteret i Royal Arena.
- Jeg havde godt hørt, at oplevelsen skulle være god på hjemmebane, men jeg havde aldrig troet at det ville være så vildt.
- Jeg er både kommet i en semi-finale, en finale og har fået en bronzemedalje, så jeg føler ikke at jeg har kunnet bede om mere. Det har givet mig så meget mere erfaring. Bare her i dag, da jeg trådte ind på gulvet følte jeg mig meget mere selvsikker end jeg var i mit første løb.
Det bliver helt sikkert spændende at følge den unge Helsinge svømmer i de kommende måneder.
Se alle resultater på:http://copenhagen2017.microplustiming.com/index_web.php
Fakta om EM
EM i Svømning 2017 afholdes den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN.
Links:
Billetsalg: www.ticketmaster.dk/swim
Hjemmeside: www.euroswim2017.com
Facebook: www.facebook.com/euroswim2017
Instagram: www.instagram.com/euroswim2017
Se danske løbstider på: http://www.svoem.dk/_files/em2017/dedanskesvmmere.jpg
Foto:
Lars Møller