Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Marts
2019
29
Marts
2019
Svømning
Vest Årgang Kortbane
THYHALLENS SVØMMECENTER

EISM 2019

 

 

Tekst
Tekst


EM 2017: Bliv en del af Team Dana!


25-01-2017 19:30:00:
Af: Johanne Tolstrup

Vil du have en unik rolle i forbindelse med EM i Svømning 2017 og samtidig komme helt tæt på stjernerne? Så har du chancen nu! Dansk Svømmeunion søger dedikerede frivillige til at være inde i den officielle EM-maskot, Dana. 


Om præcis 321 dage løber EM 2017 på kortbane af stablen i den splinternye Royal Arena i København og i den forbindelse har mesterskaberne fået følgeskab af den vandglade maskot Dana, som skal være med at gøre EM 2017 til en af de mest fantastiske svømmebegivenheder i dansk historie. Maskotten Dana er blevet til på baggrund af en tegnekonkurrence, hvor hele SvømmeDanmark kunne byde ind med kreative bud på, hvordan EM maskotten skulle se ud. Vinderforslaget blev udvalgt af et dommerpanel, som blandt andet bestod af Jeanette Ottesen. Således kommer Dana og de danske svømmere til at være frontfigurer for mesterskaberne i december måned og netop nu har du muligheden for at blive en del af det hele ved at melde dig til Team Dana.

 

Hvem søger vi?

Lige nu søger vi personer til Team Dana. Team Dana er en dedikeret gruppe af maskotførere, som skal skabe synlighed og glæde op til EM. Dana kommer til at være med til svømmearrangementer i foråret, sommeren og efteråret 2017, og hun vil i nogle tilfælde få følgeskab af vores kendte svømmere fra blandt andet OL i Rio 2016.

 

Hvad kræver det?

Du kan melde dig som enkelt person eller som gruppe. Det eneste det kræver er, at:

-       Du skal være fyldt 15 år

-       Du skal kunne tage mindst fem vagter før EM (afholdes d. 13.-17. december 2017)

-       Der skal være mindst to personer pr. vagt: én inden i Dana og én hjælper (min. én over 18 år)

 

Hvad får du ud af det?

Du kommer til at spille en sjov og vigtig rolle ved svømme-events i hele landet, f.eks. klubstævner, DM- stævner, Danish Open, AquaCamps og Christiansborg Rundt. Foruden en unik oplevelse, får du fingrene i lækre tilbud, blandt andet:

-       En ryste-sammen aften for hele Team Dana

-       Partout billetter til EM i Royal Arena den 13.-17. december 2017

-       Unikt EM-merchandise

-       En afsluttende festmiddag for hele Team Dana

 

Vil du være en del af Team Dana eller har du spørgsmål? Så skriv eller ring til:

 

Tilde Kjær Kristensen

EM udviklingskonsulent

Tlf.: 2297 0811
Mail: tkk@svoem.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Du kan læse meget mere om EM 2017 på eurowim’s officielle hjemmeside og du kan følge forberedelserne til den store svømmefest i København på Facebook og på Instagram.

 

Jeanette Ottesen (Vejle Svømmeklub) og Dana.

Foto: Dansk Svømmeunion. 




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

23-03-2019 11:39:09

Der blev både udvekslet gode ideer og massevis af erfaringer, da Aalborg Svømmeklub holdt Åbent Hus fredag den 22. marts.

 
21-03-2019 18:03:49

Dansk Svømmeunion har indgået aftale om at holde Danish Open og DM Junior 2019 i Taastrup Svømmehal.

 
21-03-2019 11:03:19

Når Danish Open og DM Junior løber af stablen til april, bliver det et noget anderledes stævne end de foregående år.

 
20-03-2019 11:45:00

Årets Danish Open og DM Junior skal ikke afholdes på Bellahøj grundet fund af bakterier og skimmelsvamp.

 
19-03-2019 13:30:00

Dansk Svømmeunion inviterer til infomøder for nye svømmere med interesse for projektet.