Drømme debut til Emily Gantriis
14-12-2017 21:30:00:
Af: Carsten Jokumsen
Det var en meget glad Emily Gantriis der kom op af vandet efter at have svømmet sit første løb ved et internationalt mesterskab. Helsinge svømmeren satte nemlig personlig rekordog kvalificerede sig til en semifinale plads.
Som EM debutant er der meget på spil, og i svømning er det marginalerne der tæller. Det var dog ikke marginaler Emily Gantriis fra Helsinge svømmeklub kunne glædes over, da hun torsdag formiddag hoppede i EM bassinet for første gang. Her satte hun nemlig personlig rekord med et halvt sekund, og gik 0.54.12 på 100 meter fri. Imponerende i svømmesammenhæng.
- Jeg er så glad. Det er virkelig en lettelse. Jeg har glædet mig meget, men jeg var også virkelig nervøs og så er det bare så fedt at det er PR.
Helsinge svømmeren opnåde med tiden en plads i semifinalen samme aften. Selv om tiden 0.54.21var en anelse langsommere end i indledende heat, svømmede hun et flot løb, og hun blev en intens oplevelse rigere.
- Jeg er så taknemmelig for at jeg fik lov at prøve det. Det var meget vildere end i morges. Jeg kunne godt høre at folk de heppede når jeg svømme, og det hjalp virkelig.
Med semifinale pladsen fik hun mulighed for at opleve alle facetter ved et internationalt mesterskab. Det er ikke for meget at sige, at det var en mindeværdig EM debut.
Se alle resultater på:http://copenhagen2017.microplustiming.com/index_web.php
Fakta om EM
EM i Svømning 2017 afholdes den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN.
Links:
Billetsalg: www.ticketmaster.dk/swim
Hjemmeside: www.euroswim2017.com
Facebook: www.facebook.com/euroswim2017
Instagram: www.instagram.com/euroswim2017
Se danske løbstider på: http://www.svoem.dk/_files/em2017/dedanskesvmmere.jpg
Foto:
Lars Møller